I en ny undersøgelse, som er foretaget i forbindelse med den årlige rapport “Medieudviklingen”, som DR Medieforskning udgiver her i januar, er der blevet løftet lidt på sløret for “lydforbrug.”

Samlet set står 70% af alt lytning i Danmark på enten radio eller digital musik.
Unge mellem 15 og 24 år har 52% af deres lydforbrug gennem hovedtelefoner, hvorimod tallet ikke overraskende kun er 6% for folk over 65 år.

I begge målgrupper hører størstedelen deres lyd “on demand” og altså ikke live. Det er præcis den samme udvikling, man har set på TV, hvor udviklingen er længere fremme.

Ifølge undersøgelsen er radioen stadigvæk det største lydmedie i Danmark, og danskerne bruger 46 procent af deres samlede lyttetid på den. Dermed fylder radio næsten dobbelt så meget i danskernes lydforbrug som digital musik på streaming og cirka fem gange så meget som lydkilderne podcast, musik på YouTube og lydbøger.

Selv om salget af LP-plader igen er vokset de seneste år, og selv om ABBA for eksempel for nylig endda har udgivet deres nye album på kassettebånd, udgør danskernes tidsforbrug på deres egen musiksamling kun en meget begrænset del af lytningen – nemlig mellem tre og seks procent. Her er det de ældre målgrupper, der hyppigst sætter en lp eller en cd på, men altså ikke specielt ofte.

Transport spiller en stor rolle

75% af vores generelle lydforbrug foregår via højttalere mod et lydforbrug på hovedtelefoner på 25%. Telefonen og transport spiller en stor rolle for, at unge hører en anelse mere lyd på hovedtelefoner end på højtalere. En undtagelse fra hovedreglen i alle aldersgrupper er, at flere hører podcasts og lydbøger i hovedtelefoner end gennem højtalere, konkluderer rapporten.


dontt.dk følger op på rapporten, når den er udgivet i sin helhed.



Hvorfor dontt.dk?

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.

Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.