🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.


Det hører til sjældenhederne, at danske brands laver store prioriterede samarbejder med verdens største giganter. Men som vi skrev i forrige uge, har danske Les Deux sammen med Berliner-giganten Zalando, der har 50 millioner aktive kunder på tværs af 25 markeder, udviklet og kurateret en limited edition-kollektion.

Samarbejdet blev skudt i gang med et stort lanceringsevent i den tyske hovedstad Berlin. Eventet fandt sted i det ikoniske Villa Elisabeth, en historisk bygning fra 1907, oprindeligt opført som menighedssal for den nærliggende St. Elisabeths kirke. I dag fungerer stedet som en populær ramme om kulturelle begivenheder og koncerter, hvilket satte en unik og autentisk scene for aftenen.

".. var nødt til at lukke for tilmeldinger, da man rundede 1.200 registrerede gæster"

Les Deux Zalando

Aftenens omdrejningspunkt var den velkendte basketbane, som Les Deux snart har turneret verden rundt med. Sammen med Zalando havde de inviteret nogle af Berlins mest toneangivende basket-communities: The FBL, en non-profit community-basketballiga, samt Berlin Braves 2000, byens mest fashionable og populære community-sportsclub.De lokale spillere satte scenen for en intens basketturnering, hvor sport, mode og kultur smeltede sammen.

Interessen var enorm – både for at deltage i turneringen og festen. Les Deuxs kommercielle direktør, Morten Kristiansen, kunne fortælle, at de var nødt til at lukke for tilmeldinger, da man rundede 1.200 registrerede gæster.

Zalando Les Deux Berlin

2 x kommercielle direktører. Nichole Strydom fra Zalando og Morten Kristiansen fra Les Deux.

Det er en kollektion, som fortjener den scene, Zalando kan tilbyde som en stor international platform

Selve eventet handlede befriende lidt om selve kollektionen, men langt mere om fortællingen bag samarbejdet mellem Zalando og Les Deux. Andreas von der Heide, co-founder i Les Deux, var til stede hele aftenen for at dele historien om brandets udvikling og den vibe, han mener, er essentiel for Les Deux.

For Zalando var det også en aften af stor betydning. Nichole Strydom, Commercial Director hos Zalando, fremhævede, hvor vigtigt samarbejdet er for platformen:

“At inspirere vores kunder gennem eksklusive kollektioner med brands, der deler vores vision og værdier, er en central del af vores strategi. Denne kollektion fortjener den scene, Zalando kan tilbyde som en international platform.”

Aftenen bød på branded Zalando x Les Deux x Yale drinks, pizza og andre college-inspirerede detaljer, der understregede kollektionens DNA. Med musik, basket og mode i smuk symbiose var det et event, der cementerede Les Deuxs position på den internationale scene.

Andreas von der Heide
Les Deux
Les Deux Zalando

Du kan læse mere om selve kollektionen i vores artikel her. Her taler vi også med Mathias Jensen fra Les Deux og Fabio Baum fra Zalando.

Zalando

Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.