Samtale med Lasse Søkilde om hans arbejdsliv -. og vaner.

I dette afsnit af “arbejdsvaner” møder du Lasse, som står bag Bold Drinks.  At være bold betyder “at være dristig”. At kunne komme tilbage og turde tage nogle chancer og gøre det, der skal til.
De ord er der formentlig ikke ret mange, der lever op til, som Lasse selv.

I dag kan du komme tættere på Lasse Søkildes hverdagsliv.


Lasse Søkilde om deres produkt:
Vi har taget den gode smag fra iskaffen, og kombineret den med det funktionelle tankesæt bag energidrikken. Det er 100% naturlig energi.

Lasse, Hvad har du mest travlt med for tiden? 

“Lige for tiden har vi drøntravlt med årsmøder med alle kæderne. For første gang er det ikke kun i Danmark, men også i Norge, Island, Baltikum mm. Det givet et øget arbejdspres.

Derudover har vi jo tredoblet vores markedsandel, hvilket naturligt medfører en masse opgaver, når man vækster så hurtigt.

Sidst, men ikke mindst arbejder vi på spændende initiativer for 2023.”

Lasse Søkilde Bold Drinks

Hvilket projekt ser du mest frem til pt.? 

“Lige nu ser jeg mest frem til alle årsmøderne med kæderne. Når man er en salgsperson af natur, er det en fest. Jeg glemmer aldrig, hvor svært det var at sælge, dengang jeg tog bussen rundt. Derfor ser jeg det som et privilegie at kunne være til årsmøderne fremfor at banke på døren udenfor. Så det glæder jeg mig til.”

Hvornår / Hvordan er du allermest effektiv i dit arbejde? 

“Jeg er bedst om morgenen, særlig den første time kalder jeg hour of power. Ellers er det, når jeg har drukket en BOLD…. Spøg til side, så er jeg mest effektiv, når jeg har opgaver, som giver mig en udfordring, hvor jeg føler, at jeg skal udvide mit kompetencefelt. Jeg dør ganske enkelt i driftsopgaver. Jeg kunne ikke forestille mig et liv i driften, da jeg har brug for uforudsigelighed. Det skal være svært, og så skal jeg ud og møde mennesker.”

Er du “på” mailen om aftenen? 

“Altid.

Jeg føler mig ansvarlig for den her forretning, så alle skal vide, at de kan fange mig hele tiden også om aftenen. For mig er det også signalværdi til vores partnere, at i BOLD brænder vi så meget igennem, at vi er på 24/7. Det skal også siges, at jeg ikke føler mig stresset over det, slet ikke. Det er vigtigt at koble af, så det bruger jeg min lørdag til. I hverdagen dedikerer jeg mig 100% til BOLD.”

"Jeg er bedst om morgenen, særlig den første time kalder jeg hour of power."

Hvilke 3 apps bruger du mest på din iPhone? 

“Linkedin, outlook og instragram.”

Hvordan er dit skrive/arbejdsbord indrettet? 

“Totalt klassisk og ikke noget fancy. Jeg vinder med garanti ingen indretningspriser. Jeg har mit computerudstyr og så gerne nogle BOLD ved siden af mig, og det er det. Jeg har hverken bøger, familiebilleder eller motivationsbilleder. På vores kontor har vi dog vores iskaffe-konkurrenter på alle markeder, så jeg kigger hver dag over på dem og drømmer om at sætte dem på plads.”

Hvordan er din morgenrutine? 

“Står op ca. kl. 6.30, reder min seng ALTID, så går jeg i bad, drikker en proteinshake, hører 30 min. lydbog og så tager jeg på kontoret. På den måder føler jeg, at jeg starter dagen med at være foran og har lært i hvert fald en ting. Mine lydbøger er altid faglitteratur indenfor erhverv, psykologi eller filosofi.

Alt dette foregår selvfølgelig med en BOLD i hånden. I fremtiden ville jeg gerne arbejde på at stå tidligere op og få trænet. Dette gør jeg hvert torsdag, hvor jeg står på kl. 5.30. Men for mig er det en proces, fordi det skal holde på den lange bane.”

Mere?

Vi har tidligere lavet et stort interview med Lasse. Det kan du læse her:
 “Man må aldrig tage et “nej” alt for personligt””

LÆS INTERVIEWET HER.

Du kan læse flere afsnit af Arbejdsvaner her.

Bold Drinks

Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.