Skandinaviens største og længstlevende handelsplatform for mode Copenhagen International Fashion Fair, nok bedre kendt som CIFF, har ansat Rebecca Laudrup.

Ansættelsen er en del af direktør Sofie Dolvas strategi om at styrke sig på en række strategiske områder. Et af de områder er altså indenfor PR og Sociale Medier. Derfor har man ansat Rebecca i en nyoprettet stilling. Hendes primære ansvarsområder bliver at øge og drive modeplatformens tilstedeværelse og nærvær både off- og online.

Rebecca Laudrup har gennem flere år arbejdet som skribent og journalist på modemagasinet Elle, som hun desuden har bistået med ud- og afvikling af mediets årlige awardshow for branchen. Inden da har hun arbejdet for magasinet IN.

Sofie Dolva fortæller:

”Rebecca har et imponerende netværk både nationalt og internationalt, samt hands-on-erfaring fra sin egen platform som livsstilsinfluencer. Den kombination har givet hende en unik evne til at drive brandfortællinger og skabe relationer, og det skal vi selvfølgelig have sat i spil her hos os.”

Sofie Dolva kom selv til CIFF sidste år. Hun kom fra en stilling som salgs- og marketingdirektør i LULAB under Dansk Teknologi. Derudover har hun arbejdet som business unit director på flere områder i L’Oreal.


Rebecca Laudrup

Rebecca Laudrup


CIFF 2.0

Rebecca Laudrup fortæller selv:

”Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Sofie før, og jeg tror på hendes vision for CIFF 2.0, der som toneangivende brancheaktør skal være langt mere opsøgende og netværksorienteret. Det gælder både i forhold til brands, besøgende og resten af branchen. Jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte den rejse sammen med resten af teamet.”

FACTS OM CIFF:

CIFF – Copenhagen International Fashion Fair – er Nordeuropas førende modeplatform, som forbinder brands, indkøbere, medier og øvrige brancheaktører.

CIFF blev grundlagt i 1993 og står bag to årlige fag- og handelsmesser i Bella Center Copenhagen i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Til februar 2023 fejrer CIFF 30-års jubilæum til CIFF 60.

Sofie Dolva

Sofie Dolva

Mere?

Har du mon set, at Rebecca Laudrup tidligere været med i både vores “weekend” og formatet “arbejdsvaner”?

Weekend. Læs her.
“Sådan holder jeg weekend.”

Arbejdsvaner. Læs her.
“Tæt på Rebeccas arbejdsvaner”


Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.