Der bliver ikke sparet på fondsbørsmeddelelserne fra Parken Sport & Entertainment, selskabet bag F.C. København, i disse dage. Champions League deltagerne varsler en mulig stor ændring i hovedselskabet.
Parken undersøger nemlig muligheden for at sælge hele eller dele af Lalandia fra. På papiret er der tale om en voldsom ændring.
Lalandia fyldte nemlig ca. 70% af selskabet i 2021, og selv i et lukrativt “Champions League år” vil fodboldholdet fylde væsentligt mindre end badelandet. I hvertfald på toplinien.
Men i følge Allan Agerholm, bestyrelsesformanden for PARKEN, så kan fodbolden sagtens stå på egne ben nu.
Han fortæller til Børsen:
“Lalandia, og tidligere også en fitnesskæde, blev fra begyndelsen italesat som nogle pengestrømme, der kunne understøtte fodbolden. Men dér er vi bare et helt andet sted i dag. Fodbolden kan stå på egne ben og behøver ikke længere at bliver støttet af andet. Den rejse, som vi er på med PS&E, er at fokusere kerneforretningen og drive sport og entertainment. Derfor har vi sat processer i gang for at finde nye ejere af de mursten, der ligger i vores selskaber.”
Allan Agerholm, F.C. København
Erik Skjærbæk: Alting har altid været til salg
Erik Skjærbæk, Parkens største aktionær de sidste 20 år, er ikke overraskende enig i beslutningen, som han formentlig har spillet en afgørende rolle i.
Han siger i en kort kommentar:
“Der er ingen tvivl om, at jeg er inde i Parken Sport & Entertainment som forretningsmand. Jeg er jo ikke drevet af samme følelser for fodbold, som andre er. Alting har altid været til salg.
Det er for at se, om vi kan optimere værdien. Vi har ikke behov for det. Parken kører godt, bankerne er glade, likviditeten er fin, og alle prognoser ser hamrende gode ud. Men hvis der er et godt marked, og mange andre er interesserede i fast ejendom, hvorfor så ikke sælge det?”
Erik Skjærbæk er i øvrigt udlært maskinarbejder, og bag hans milliardær-status, så er der en af de flotteste iværksætterhistorier i Danmark. Han var nemlig manden bag Svendborg Brakes. Han solgte virksomheden i 2008 til kapitalfonden Doughty, for 3,4 milliarder kr. Men det er en helt anden historie.
Mere?
Har du nogensinde fået læst vores interview med Mads Jefsen, marketingdirektør i F.C. København?
Mads fortæller om den store kommercielle succes, som i høj grad skyldes de københavnske fans.
Tilmeld gratis
Continued….
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.