Johan Bülow er et ikon. En respekteret mand og et forbillede for mange indenfor forretning og iværksætteri i særdeleshed.
Historien er fortalt de første 100.000 gange, men det gør den stadig ikke dårligere. Det er som med HC Andersens eventyr. Man bliver ikke træt af dem.
I år fylder Lakrids by Johan Bülow så 10 år. I den forbindelse gengiver vi i samarbejde med fabrikken historien om Johan og hans forretning!
Hvis jeg personligt skal sætte to “labels” på Johan, så er det; “Han er dygtig” og “Han gør sig altid umage”.
Johan gør hvad der skal til. Han har altid arbejdet hårdt, haft modet til at ville lykkes og til at ville være den bedste. Han har uden tvivl noget af den tro med hjemmefra, men meget af den er også kommet pga. at han ALTID gør sig umage. Han har inderst inde altid vidst at det her bliver en kæmpe succes.
Hans lakridsunivers har han aldrig gået på kompromis med. Det er et stykke Danmarks historie i både håndværk og branding. Håndværk for markedets bedste lakridser, men samtidig altid at servere på bedst tænkelige måde, butikker på de bedste adresser, emballage på højt niveau osv. osv.
En sjov note er, at Johan skrev sit første indlæg på dontt.dk, som nummer 2 i vores historie, hvor vi kun var 3 dage gamle. Meget er sket siden!
Teamet fra fabrikken har lavet denne jubilæumslakrids, som er baseret på den allerførste lakrids, som Johan kogte på Bornholm tilbage i 2007. Et årti senere er lakridsen udelukkende fremstillet med økologiske råvarer – og rullet i den luksuriøse belgiske mælkechoklade. Dette er den originale smag af Lakrids by Johan Bülow!
Selve 10 års dagen er i øvrigt 07.07.2017, Men store ting fejres i længere perioder. Vi starter her!
TILLYKKE fra Dontt.dk
/Jon Nedza
Historien om Lakrids by Johan Bülow:
Johan er fra Bornholm. På den lille ø i den store Østersø blev han opdraget til at skabe noget selv. Ikke bare hvad som helst. Noget, der var skabt med hjertet. En passion og et levebrød i fin forening. 23-årige Johan var ikke i tvivl. Han elskede lakrids og mente, at der lå en helt ny verden af nydelse gemt i den rå og trevlede lakridsrod. Ikke bare som slik, men også som krydderi i det søde og salte køkken. Johan ville gøre lakrids til en gourmetoplevelse. Hverken mere eller mindre. Og han ville selv stå ved gryden, så folk kunne se, hvordan lakridsen blev lavet. Så de kunne dufte, smage og opleve.
Året var 2007, da Johan tog det første spadestik til det, der skulle blive verdens første og eneste lakridskogeri af sin art. Det skete i hans mors køkken i Svaneke. Butikslokalet, logoet og indpakningen til lakridsen var allerede på plads. Nu manglede han bare lakridsen. Og det var her, det gik op for Johan, hvorfor ingen før ham havde prøvet kræfter med drømmen om håndlavet luksuslakrids. Gang på gang måtte Johan konstatere, at den brunlige masse i bunden af mors gryder ikke havde meget med lakrids at gøre. Rengøringen var en helt anden historie. Det klistrede stads slap først efter 5-6 timers hårdt slid med vand og sæbe.
Efter ugevis med mislykkede forsøg var Johan på nippet til at give op. Turistsæsonen på Bornholm gik snart i gang, og butikken skulle stå klar med åbne døre og friske varer på hylderne. Faktisk blev Johan så desperat, at han en dag begyndte at koge bolsjer i stedet for lakrids. Det fandt hans 6-årige lillebror hurtigt ud af. Så han kom ud i køkkenet med et kækt smil og sagde: “Hva’ så Johan, gi’r du op?”. Det blev et vendepunkt. Bolsjerne blev hældt i vasken, og der blev aldrig talt om det siden. Man giver ikke op, når man er fra Bornholm. Det er for pinligt. Alle på øen finder lynhurtigt ud af det.
Da det så allersortest ud, meldte Tage sin ankomst. Tage havde før arbejdet med lakrids, og han havde hørt om en ung fyr, der ikke kunne finde ud af det derovre på Bornholm. Han ankom med frisk energi, fire spande råvarer og en viden om lakrids, der var uvurderlig i tilblivelsesprocessen af Johans første lakrids. Tage fik sendt Johan i den rigtige retning, og der blev knoklet for at blive klar til åbningsdagen. Det tog fire døgn at producere nok til at fylde hylderne op i butikken på Glastorvet i Svaneke.
Den 7. juli 2007 blev dørene slået op klokken 10. Klokken 12.30 var alt udsolgt. Ikke én vare lå tilbage.
Sådan gik det hele sommeren. Arbejdstiden var 18-19 timer i døgnet, og alt blev solgt. Hver dag. Da sommeren gik på hæld, og turisterne tog hjem, stod Johan tilbage med både succes og penge i banken. Men også med spørgsmålet: Hvad nu? I løbet af sommeren havde mere end 50 mennesker henvendt sig, fordi de gerne ville føre Lakrids by Johan Bülow i deres egen forretning. Johan havde tabt 10 kg og trængte ærlig talt til ferie. Men efter at have sovet længe i to dage, stod det klart, at der skulle bygges op til en større produktion.
Der ligger en fabrik i Manchester, som har mere end 100 års erfaring med at producere lakridsmaskiner. Johan rejste over til dem og spurgte, om de ville bygge en maskine til ham, der kunne producere 100 kg i timen. Det er cirka fem gange mindre end en normal maskine, så det ville de ikke. Johan måtte tage alle sine talegaver i brug. Han fik overtalt direktøren for firmaet til at lave en specialdesignet maskine, som de kunne vise frem på en innovationsmesse for slikproducenter i Düsseldorf. Bagefter ville Johan købe maskinen, og alle var glade. Johan fik sin vilje – og verdens mindste lakridsmaskine.
Da maskinen ankom til de nye produktionsfaciliteter i København, var det sammen med en ingeniør fra England, som i to uger skulle hjælpe med at få produktionen i gang. Da ingeniøren rejste hjem igen, og Johan stod på egne ben, gik det for alvor op for ham, hvad han havde sat i gang. Alt hvad den nye maskine kunne få af børnesygdomme, fik den. Hvor mange gange maskinen blev skilt fuldstændig ad og samlet igen, har Johan ikke tal på. Han husker dog alle de gange, hvor han stod tilbage med et par overskydende skruer, efter maskinen var samlet. Men det hele lykkedes. Med liv og sjæl blev der produceret lakridser i lange baner. Først de søde og de salte – og senere alle dem, vi kender i dag.