Hvordan har 2015 været for dig?
2015 var året, hvor jeg blev far for første gang, og lige pludselig gav det hele lidt mere mening. Det er en kæmpe kliche, at sådan et lille barn er meningen med livet, men det er ikke desto mindre rigtigt for mig. Hun betyder alt, og det er fantastisk. Nu vil jeg for altid være noget. Om hele verden vælter, vil jeg stadig være Ellens far.
Så var 2015 også året, hvor jeg udgav min første bog i eget navn: “Forskellen på mænd og kvinder er 100 gymnastikposer”.
Hvem/Hvad har inspireret dig mest i 2015?
Jeg læste forleden alle min gamle noter på mine tidligere telefoner igennem – fra den gang jeg var yngre og ikke nær så sat i fast job og fast forhold – og det inspirerede mig til at få lidt mere drive og turde tænke lidt mere kreativt. Det lyder fjollet, men jeg tror godt, man kan blive inspireret af andre udgaver af en selv.
Hvem går årets største julehilsen til?
Den går til min hustru i år. Jeg er ikke god nok til at sige TAK til hende i hverdagen, men hun er uden tvivl den, der får det hele til at hænge sammen. Hun føder en datter uden at brokke sig. Hun er på barsel uden at brokke sig. I det hele taget er der ikke så meget brok med hende. Hun får ting til at ske, og det skal hun have den største tak for – og glædelig jul.
Den værste juletradition er, at julemanden ikke har været forbi siden engang i 90’erne. Men mon ikke han kigger forbi snart igen.
Så går jeg også med tankerne om, hvad der skal ske, hvis jeg en dag ikke skal lave tv mere. Ikke at den dag nødvendigvis er nær, men det er godt at have tænkt over.