De seneste år er antallet af alvorligt tilskadekomne steget i København. Nu har kommunen kortlagt de farligste vejkryds. Det kalder på lavere hastigheder, separate cykelstier og ombygning af vejkryds, mener politikere.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Alberte Bay Sandager og Jonas Stenbæk Christoffersen.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Det kan være farligt at færdes i trafikken i København – ikke mindst hvis man går eller cykler igennem et vejkryds.

Det viser en ny kortlægning af, hvor trafikulykkerne finder sted i hovedstaden, som er en del af »Handlingsplan for trafiksikkerheden 2021-2025«, der skal gøre det mere sikkert at bevæge sig rundt i Københavns Kommune i fremtiden.

Kortlægningen viser eksempelvis, at der var fra 2015 til 2019 var i alt 33 ulykker og otte tilskadekomne i vejkrydset ved H.C. Andersens Boulevard og Tietgensgade samt 26 ulykker og 11 tilskadekomne i krydset ved Ågade og Jagtvej.

I det hele taget er antallet af alvorligt tilskadekomne trafikanter i København steget fra 2017 til 2019, viser tal fra den nye handlingsplan. Således kom gennemsnitligt knap 200 personer alvorligt til skade i trafikken hvert år i perioden. Tallene for 2020 fremgår ikke af handlingsplanen, men vurderes til at være præget af færre ulykker og mindre trafik som følge af coronapandemien.

Det var i særlig grad cyklister, der kom til skade i trafikken, da opgørelsen viser, at de udgjorde cirka 55 procent af de alvorligt tilskadekomne i perioden fra 2017 til 2019.

Det konkluderes også, at flest kommer til skade i højresvingsulykker, hvor en bil eller lastbil svinger ind og rammer en cyklist, der skal ligeud.

Samlet set flugter tallene i undersøgelsen i ringe grad med kommunens ambitioner om, at ingen trafikanter må komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken i 2025 – en vision, som Borgerrepræsentationen vedtog i 2017.

Derfor har kommunen udarbejdet handlingsplanen med 21 initiativer, der blandt andet skal sikre bedre ulykkesdata, sikre og trygge veje – heriblandt vil kommunen blandt andet udbrede såkaldte hastighedszoner og indføre lavere hastighedsgrænser på større veje.

Ifølge Erik Hjulmand, der er lokalformand for Cyklistforbundet i København, svinger tallene meget fra år til år. Men han peger alligevel på to udfordringer, der i lang tid har gjort sig gældende for hovedstadens cyklister.

»Der er kommet endnu flere cyklister på den ofte samme plads, og så er der kommet mange flere forskelligartede transportmidler på cykelstierne. Nu er det ikke længere cykler som i gamle dage og til nød en knallert – det er elcykler, ladcykler, løbehjul, elektriske skateboards. Desuden falder det mange bilister svært at overholde fartgrænserne,« siger han.

»Men det er jo heller ikke bilisterne, det går ud over.«

Mandag skal politikerne på Københavns Rådhus behandle den nye handlingsplan på et møde i Teknik- og Miljøudvalget.

»I forhold til at vi har en vision om nul trafikdræbte i 2025, så er det et rigtig ulykkeligt billede, vi ser, fordi det går den forkerte vej. Der er flere, der bliver dræbt og kommer alvorligt til skade, end før vi lavede visionen,« siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Hun hæfter sig især ved, at det nu ser ud til, at der kommer en lovændring, der giver kommunerne lov til selv at bestemme, hvor man kan sænke de firhjuledes hastighed i byen –  i modsætning til i dag, hvor den beslutningskraft i højere grad ligger hos politiet.

»Hastigheden betyder meget, og kan man tage ti kilometer af hastigheden flere steder, så betyder det meget for, hvor alvorlige ulykkerne er,« konstaterer hun.

Et andet sted, man kan sætte ind, er ifølge borgmesteren ved at ombygge nogle af byens vejkryds, så det er nemmere både for gående, cyklende og kørende at orientere sig, når de færdes på krydsende veje.

»Og så må vi overveje, om meget store lastbiler overhovedet skal have lov til at køre inde i den tætte del af byen, eller om man skal læsse om, når man kommer helt ind i den tætte by,« siger hun.

Hos De Konservative på Københavns Rådhus mener Jakob Næsager, der er gruppeformand og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, at handlingsplanen ser fornuftig ud. Han savner dog især, at man også tager stilling til elcykler, fordi de skaber utryghed:

»Vi vil gerne vide, hvilken betydning de har for ulykkesfrekvensen Og så er vi nødt til at arbejde med cykelkulturen i København – der er for mange, der ikke respekterer vigepligten ved at køre over for rødt og overtræde højre vigepligt. De ulykker, tror jeg, vi vil kunne minimere, hvis folk i højere grad overholder færdselsloven.«

Men da det ikke er realistisk, at alle med ét overholder færdselsreglerne, skal der også redskaber i brug, uddyber han:

»Ombygning af kryds betyder rigtig meget – og så betyder det også meget, at der er separate cykelstier, ligesom forældre i højere grad skal cykle eller gå med deres børn i skole i det omfang, det er muligt. På den måde minimerer vi trafikken omkring skolerne.«

Selvom handlingsplanen og nulvisionen ifølge Erik Hjulmand begge er ambitiøse, mener han også, at der skal »meget, meget voldsommere midler i brug end det, der skitseres«.

Mest af alt skal der flere hastighedsmålinger, flere stærekasser og flere bøder til, før folk i højere grad overholder færdselsreglerne, mener han:

»Og jo flere dedikerede cykelveje og -broer, der etableres, desto mere adskilles cyklister og bilister – og desto færre ulykker mellem de to parter. For eksempel har de nye broer i Københavns havn tiltrukket rigtig mange cyklister, som så slipper for at køre til og fra de »gamle broer« – Langebro og Knippelsbro.«