Samtale med Nichlas B. Andersen, Founder & designer af NICHBA.
Tålmodighed er en dyd. Men det kræver handling, mod og hårdt arbejde at nå sine mål. I dag skal du møde Nichlas B. Andersen som startede NICHBA (NICHBA udtales NIK-BA) som supplement til sin SU. Han bygger løbende på, og gør altid hvad der skal til. Nichlas er en arbejdsom nordjyde, der sammen med sin partner og team har bygget en forretning fra lommepenge til en stor millionomsætning på sit design.
I dag kommer du tæt på Nichlas B. Andersen i vores samtalerække med Danmarks dygtigste creators.
NICHBA er en dansk designvirksomhed, som tidligt blev anerkendt udenfor Danmarks grænser. De arbejder med metallets rå udtryk og den skandinaviske minimalisme. Deres udvalg tæller opbevaringshylder, knager og opbevaring til f.eks. garderoben og badeværelset.
NICHBA sælger allerede mere i udlandet end i Danmark.
Allerførst, hvem er Nichlas?
“Jeg er jo egentligt “bare” en 29-årig knægt fra Nordjylland, hvor jeg bor den dag i dag sammen med min kone og 2 børn. Jeg er uddannet smed, men i mange år troede jeg, at jeg skulle være ishockeyspiller. Den drøm jagtede jeg i mange år, hvor jeg også kom på kontrakt og tilspillede mig plads på 1. holdet. Men en håndskade satte en brat stopper for de planer. Jeg var faktisk på landsholdet der, og blandt andet udtaget til den dengang forestående U21VM truppen, så “hele verden” faldt totalt ned over mig.”
Hvad skete der?
“Jeg fik et ekstremt hårdt slag over min hånd, hvilket i første omgang holdte mig fra isen i lang tid og efterfølgende gjorde at jeg aldrig rigtigt kunne holde omkring staven igen. Efter flere brud på knoglerne i min hånd, blev konklusionen, at jeg stoppede på eliteplan.”
Men så tænkte du simpelthen, at du skulle være håndværker?
“Først og fremmest skal det siges, at jeg var MEGET skoletræt. Jeg havde lovet mig selv, at jeg aldrig skulle på skolebænken igen. Så det startede faktisk med, at jeg havde fået et job som arbejdsdreng på et værksted. Min “verden” skulle jo i gang igen. Så det var lidt tilfældigt. Men stedet tiltalte mig virkelig. De havde nogle dygtige smede, og jeg blev fascineret af, hvad man kunne få ud af et stykke flat stål. Så mens jeg gik og fejede der, fandt jeg ud af, at jeg ville gå efter en læreplads som smed. Det fik jeg, og så havde jeg igen en retning på mit liv.”
Hvordan gik det så?
“Efter den store nedtur med min ishockeykarriere, fik jeg en passion igen. Jeg brændte en masse timer af i værkstedet, langt mere end hvad der var forventet. Men i takt med det, så blev jeg selvfølgelig bedre, men fik også vist virksomheden, hvor meget jeg gerne ville det. Det resulterede i, at jeg kom med ud på nogle opgaver, som man normalt ikke gør så tidligt i uddannelsen. Det gav mig mod og vilje til at investere endnu mere i det. Jeg var virkelig drevet af det gode håndværk. Så meget at jeg faktisk vælger “skolebænken” til på trods af mit løfte til mig selv, men simpelthen fordi jeg er nødt til at få papir på, at jeg kan noget teoretisk for at indfri mine mål.”
Var det din genopfundne passion, der fik dig på skolebænken?
“Helt klart. Jeg ville gøre alt, hvad der skulle til for at komme videre, og blive den bedste. Det var nogle år efter ishockeyen, men de samme ting der kom op i mig. Samtidig var det selvfølgelig en stor tilfredsstillelse, at jeg havde fundet en vej i mit profesionelle liv igen. Det var skolen, der også var min mulighed for at starte selv. Jeg skulle supplere min SU, men så det ikke som en mulighed at sidde nede i Netto. Så det var faktisk starten på at starte min egen virksomhed.”
Hvordan så virksomheden så ud i starten?
“Ret simpelt. Jeg startede med at svejse nogle lysestager. Jeg fik byttet nogle overarbejdstimer til noget jern, og så gik jeg ellers i gang.”
Hvordan gik det så?
“I starten fik jeg solgt en masse til familier og venner. Men da de ligesom havde fået fyldt deres hjem op med lysestager, skulle jeg lave en plan for, hvordan jeg kunne tjene til alle de andre måneder. Så jeg måtte i gang med online marketing helt uden erfaring. Vi er i 2014 her, så det var heller ikke så udbredt, som det er nu.”
Det vigtigste for os er at holde en god hånd under brandet, og en kultur som er sund for vores medarbejdere. Det er det vigtigste for at skulle lykkes. Vi skal løbende ansætte en del mennesker, så det er vigtigt, at de kommer ind i en sund virksomhed.
Nichlas B. Andersen
Passionen drev mig
Hvordan går en tidligere ishockeyspiller og smed i gang med det?
“Jeg tror det igen udspringer af, at jeg havde fået en passion for det. Det var jo min eneste mulighed, hvis jeg skulle leve af det. Men det var bestemt også op ad bakke. Jeg gik selv i gang med at lave en webshop. Jeg købte faktisk en bog om “kodning af webshops”, og gik i gang med at lære fra den. Det blev min natlæsning, og kombineret med nogle Youtube-videoer, fik jeg en webshop op at stå.”
Og hvad så derfra?
“Faktisk ikke så meget. Jeg tænkte, at nu rullede det bare. Nu har jeg min egen webshop. Så må det da komme. Men der kom ingen ordrer i hus. Så jeg gik i gang med Instagram. De store mærker havde på daværende tidspunkt ikke selv gang i Instagram, så der var nogle muligheder, tænkte jeg. Jeg begyndte også at sende mine lysestager ud til folk, som jeg syntes havde nogle pæne huse. Det gik meget fint, og fik også nogle pæne billeder retur. Men det rykkede ikke for alvor.
Men det gav ligesom en “feeling” med, hvordan man gør, hvad der virker bedre end andet, og hvem det var bedst at få fat på.”
Det er jo langt tid før influencer-marketing, og de ting man kender i dag. Hvordan kom det til dig?
“Svaret bliver en gentagelse. Det var jo min eneste mulighed. Der var intet trafik på min webshop, så det måtte jeg sørge for, at der kom. Min passion drev mig. Det lyder simpelt, men var sindsygt hårdt. Men det var min eneste mulighed for at lykkes.”
En sund virksomhedskultur
Nichlas fortsætter den strategi, som måske mere var hårdt arbejde end en forkromet plan. Men det virker, og hans følgerskare vokser stille, men sikkert mod et par tusinde. Han fortæller, at han tit sendte lidt ekstra til kunderne, mod at få billeder retur, så han hele tiden havde indhold til sine sociale medier. Pengene er stadig små her. I det store billede er det begrænset, hvad jeg sælger. Jeg var helt oppe at køre hver gang jeg solgte noget, men næste morgen føltes det som op af bakke igen. Det tror jeg måske, at mange iværksættere kan nikke genkendende til? Den største udfordring var tiden. Jeg følte aldrig at jeg havde tid nok.
I de kommende år fortsætter Nichlas ufortrødent, og bygger videre på sit design. Han besøger større messer, og gennemgår blandt andet nogle iværksætterforløb. Et af de vigtige ryk var da han tilfældigt støder ind i Christoffer A. Sakstrup, som er en gammel (Ishockey) bekendt. Han havde fået noget erfaring med salg af møbler i Tyskland. De begyndte at sparre en del omkring salget. Det ender så med, at Christoffer foreslår, at han skal købe sig ind i NICHBA. Først er Nichlas ret afvisende, men efter nogle lange samtaler ender det med, at de slår sig sammen i 2016. Det er her, at Nichlas begynder at kigge på “hjælp til produktion”, så han får endnu mere tid til design, og alt det arbejde der skal til f.eks. foran computeren. Pga. Christoffers store erfaring i Tyskland, så starter NICHBA den nye rejse der, og det bliver deres “hjemmemarked”.
Nichlas, hvad er den største ændring, efter Christoffer kommer med?
“Det er her, at vi ændrer strategien fra udelukkende at tænke i onlinesalg, og så begynder at blive tilgængelig i forskellige butikker. Det betyder, at vi forpligter os til en lang række ting. Det er f.eks. at komme med nye ting, på bestemte tidspunkter, at tage på messer og alle de ting der. Men det giver et afgørende skub, og det er også i den periode, at vi får vores første hotelordre. Det er også her, at jeg finder ud af hvor meget et brand betyder. At det faktisk betyder noget, at man som brand får fortalt sin historie og viser, hvem man er. Tidligere viste jeg slet ikke ansigtet bag, men det begyndte jeg på her. Det gav virkelig pote.”
Hvis vi så spoler frem til i dag. Hvad er status så?
“Den er god! Vi har fået en del ansatte, og lavede sidste år et millionoverskud i virksomheden. Men det er ikke kun på økonomien, at vi er sunde. Virksomheden har et stærkt produktions-, salgs- og marketingset-up. Vi er ikke afhængige af enkelte ting længere. Det er ret vildt. Så mange år er det heller ikke siden, at vores daværende revisor havde rådgivet mig til at lukke virksomheden for ikke at have gæld resten af livet. Det er vigtigt at få med.”
Hvor store er jeres ambitioner?
“Vi stiler efter at fordoble vores vækst, og har generelt store krav til os selv. Men vi ved også godt, at det kan slå os “som en hammer”, så jeg har respekt for, at der også er andre “KPIer” end blot at sælge mere. Det bliver aldrig på kompromis af vores design, kvalitet og hvor umage, vi gør os med vores produkter.”
Hvor er I om 3 år?
“Det vigtigste for os er at holde en god hånd under brandet, og en kultur som er sund for vores medarbejdere. Det er det vigtigste for at skulle lykkes. Vi skal løbende ansætte en del mennesker, så det er vigtigt, at de kommer ind i en sund virksomhed.”
Continued….
Det her bliver ikke det sidste du har læst til Nichlas B. Andersen og NICHBA på dontt.dk ! I næste afsnit kigger vi endnu mere på virksomheden i dag.
Creators
