De er kendt som nogen af de mest innovative herhjemme i den danske beauty-branche, vundet produktpriser og forlængst fundet koden til at sælge i hele verden. Der er tale om det unge danske brand, Hairlust, som kæresteparret Rasmus Serup og Sofie Tidemand startede i 2017.

Men på trods af den store succes og de lækre produkter, så har man aldrig haft en nedskrevet brandingstrategi, hvor f.eks. deres første logo var lavet i en logo generator på nettet. Men nu er tiden kommet. I september måned lancerede Hairlust deres nye identitet, som også bestod i en række produktforbedringer og bæredygtigt emballageskifte.

I den forbindelse tog vi en snak med Rasmus, som udover at være co-founder er virksomhedens CEO.

Rasmus, I September lancerede I en større rebranding. Hvorfor var timingen den rigtige nu? 

“Rasmus starter med et stort smil: “Det var den vel egentlig heller ikke…
Vores plan var egentlig at lancerer det i starten året. Men udover en række logistiske forsinkelser, så har vi virkelig gjort os umage og mere arbejdet med tingene til vi var færdige end for at nå en bestemt tidsfrist.”

"Vi startede med et produkt."

Men hvorfor overhovedet gå i gang med det? Det gik jo meget godt med “det gamle”.

“Da vi startede virksomheden, troede vi, at vi skulle være et one-produkt brand. Vi havde den her meget målrettede mission om at være et brand til kvinder mod hårtab. Det var vores fokus for 5 år siden.
Nu laver vi knap 100 produkter, sælger til alle køn og vores målgruppe er så meget større. Men det er kommet, lidt ligesom hvis man bygger med legoklodser. Vi har hele tiden skullet tilføje en ny klods. Vi manglede den røde tråd, som, jeg tror, er enormt vigtigt for et hvilket som helst brand.”

Hvad er det så, at det nye look kan?

“Jamen, en hel masse. Som en lille sidebemærkning kan jeg fortælle, at Sofie og jeg lavede vores tidligere logo i en logogenerator på nettet. Det siger en del.
Men det nye look giver først og fremmest muligheder. Den røde tråd er kommet.
Det vil ikke længere give udfordringer, når vi lancerer nye produkter. Vi er blevet mere unikke, moderne og fleksible i vores udtryk. Det kræver enormt meget af en identitet at være tilstede på så mange markeder og på alle platforme.

Desuden er det langt om længe blevet varemærkeregistreret.”

"Det har medført en masse snakke, som vi normalt ikke har i en travl hverdag.."

Hairlust

Hvor stor har processen været? Har I involveret eksterne folk? 

“Vi har selvfølgelig rådført os rundt omkring, men vi har stort set lavet det hele selv. Det har uden tvivl været den største proces. Måske er det en af grundene til det har taget noget tid. Men jeg tror det er sundt. Husk på, at det ikke kun er, hvordan tingene ser ud. Vi har ændret i al emballagen. Her taler vi om støbningerne, udskiftning af pumperne og gået fra at bruge en beskeden mængde genanvendt plastik til næsten udelukkende genavendt plastik i vores emballage.”.”

I har kunder i hele verden nu. Er det samme udtryk, I har på alle markeder? 

“Det er samme logo og emballage overalt i verden. Vi har et lidt mindre minimalistisk udtryk i Asien nok. Her bruger vi lidt flere farver, men ellers ja.”

Har det gjort noget ved jeres selvforståelse internt også?

“Helt klart. Det er et godt spørgsmål. Det har nemlig medført en masse snakke, som vi normalt ikke har i en travl hverdag. Men vi har været “tvunget” til at tale hele virksomheden igennem. Alle medarbejdere har været involveret i det. “Hvem er vi egentlig?” “Hvordan taler vi?”, altså vores “tone of voice”, og alle de der ting. Det tror jeg virkelig har været sundt. Vi er ikke stoppet op en eneste gang de sidste 5 år, og der er alligevel sket en del, siden vi er gået fra at være Sofie og mig i vores 1-værelses lejlighed til at være repræsenteret lokalt i 14 lande med knap 100 produkter”

Hvad er du selv mest tilfreds med? 

“Helt klart vores røde tråd! Der er en sammenhæng med alt fra produkt, til hvert et mellemrum til vores kommunikation nu. Det giver faktisk en større frihed at udfolde brandet i.”


Mere Hairlust?

dontt.dks “Creator-samtale med Rasmus Serup:

“Hairlust skal være massivt tilstede i 30 forskellige lande.”

LÆS DET HER.

“Hairlust i stort millionoverskud.”

LÆS DET HER

Hairlust

Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.