I fredags kunne selskabet Parken Sport og Entertainment meddele markedet, at de kom ud af 2022 med et overskud på hele 264 millioner kroner. Fodbolddelen kom alene ud med et overskud på 167,8 millioner kroner, hvilket man på regnskabssprog kalder for ‘meget tilfredsstillende’. I folkemunde en jysk underdrivelse…

Spillersalg, Champions League og voldsom fremgang i tilskuertallet er uden tvivl de primære grunde. Men i mellemregningerne af en kommerciel fremgang, “gemmer” der sig en anden interessant fremgang. Nemlig i F.C. Københavns merchandisesalg, som man har ændret strategi for.

Merchandisesalget steg med hele 35,8% i 2022!

fck merchandise

I 2022 solgte københavnerne merchandise for hele 41,6 mio. kr. Det er en stigning på 35,8% procent. I 2021 solgte man nemlig for 26,7 mio. kr. Det sker efter et strategisk tilvalg om flere produkt-partnerskaber i folden. Væksten skyldes altså ikke enkeltstående aktiviteter, men et generelt løft over hele linjen og nye produktkategorier, som kan gentages år efter år.

I starten af 2022, hvor man indgik et større partnerskab med tøjbrandet Les Deux, forklarede F.C. Københavns merchandise-chef Martin Nøhr det meget rammende:

”Vi tænker F.C. København som mere og andet end en fodboldklub, for det er så meget mere for os fans. Derfor er det også vigtigt, at vores tankegang er, at det handler om livsstil, og at vi har nogle produkter, der afspejler det.”

Netop Les Deux-samarbejdet har været enormt populært og trukket godt op. Derudover har man lavet kvalitets merchandise/produkter med Carlsberg, About Vintage, Pantone, Velorbis, Copenhagen Distillery og Soundboks. Dermed har man produkter, der ikke “blot” er kampdagsprodukter, men mere livsstilspræget.

Topscoreren er dog formentligt stadig spillertrøjen og dermed Adidas, der står som det enkeltstående brand, der trækker mest op i salget.

F.C. Københavns merchandisesalg de seneste 8 år

2022 41,6 mio. kr.
2021 26,7 mio. kr.
2020 16,2 mio. kr.
2019 22,3 mio. kr.
2018 16,5 mio. kr.
2017 15,5 mio. kr.
2016 16,0 mio. kr.
2015 11,7 mio. kr.

Lalandia fulgte godt med!

PARKEN Sport & Entertainment fremlagde naturligvis også aktiviteterne i Lalandia. På trods af den markant mindre presseomtale, så har denne del af selskabet også klaret sig flot.

PSE fortæller, at der var stor fremgang af såvel danske som udenlandske gæster, hvilket betød, at besøgstallene i Lalandia satte rekord. I alt var der mere end 1,8 mio. overnatninger i feriehusene ved Lalandia i 2022. De næste udviklingsplaner i Lalandia omfatter blandt andet et nyt badehotel i Søndervig i nærheden af det nye Lalandia Center. Endvidere arbejdes der fortsat på at etablere et nyt Lalandia i Motala i Sverige.

Best. Formand Allan Agerholm fortæller:

”Lalandia har igen bevist, at det er et meget stærkt forretningsben, der har udviklet sig flot. Vi er meget optimistiske omkring den fremtidige udvikling og glæder os meget over, at Lalandia fortsat er et af danskernes absolutte favorit feriemål. Det understreger, at konceptet er holdbart og kun vil blive styrket af det nye feriecenter i Søndervig og planerne om yderligere investering i Lalandia fremover.”

Hele regnskabet?

Du kan se hele regnskabet her.

FCK gin 1

Mere FCK?

Læs vores seneste interview med Jacob Lauesen, direktør i F.C. København.
“Jeg mener af hele mit hjerte og hjerne, at i København er vi kun lige begyndt.” Læs her.

Læs et tidligere interview med Marketing director, Mads Jefsen.
 Vi er blevet langt bedre til at forstå vores fanbase.” Læs her.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.