Endnu et af Enhedslistens unge håb: Putin aner intet om et dansk forsvarsforbehold eller ej.

Hvad skal du stemme d. 1 juni? Hvad handler forbeholdet egentligt om? Frem mod valget sætter dontt.dk fokus på præcis det og intet andet i en serie, som kan og vil klæde dig bedre på.

Vi har spurgt 4 kloge mennesker om de samme 4 spørgsmål. 2 der siger ja, og 2 der siger nej. I de første afsnit snakkede vi med “ja-siger” Marianne Lynghø (læs her.)j og “nej-siger” Cecilie Winther Kristensen. (læs her.)

Her kan du møde Sabrina Louise Christiansen, som er endnu et af Enhedslistens politiske håb, hvis man tilhører den lejr.

Sabrina Louise Christiansen har allerede vist, at hun er mere end “blot” et talent og blev fornyligt valgt ind på Frederiksberg.

Sabrina, du anbefaler et “nej”. Kan du give 3 gode grunde til “hvorfor”?

“Ja, i Enhedslisten stemmer vi nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det gør vi af flere årsager, nogle af dem mere indlysende end andre: 1) at vi helt ideologisk er imod oprustning, og 2) Enhedslisten er et EU-kritisk parti, som ikke stoler på EU i blinde.

Da vi for 30 år siden fik vores forbehold, var det for at skabe folkeopbakning til EU traktaten. Det er klart, at verden har ændret sig på de 30 år. Men det har EU også, og er blevet et mere overstatsligt samarbejde. Hvis vi opgiver vores forsvarsforbehold – eller nogen af vores andre forbehold, så får vi dem aldrig igen. Jeg bekymrer mig meget for, hvad der kan være i vente ude i fremtiden.

Derudover har EU ikke en menneskerettighedsmonitoreringsmekanisme af deres militære operationer. Det betyder, at vi ikke kan være garanteret, at civilbefolkningen ikke bliver krænket på deres menneskerettigheder, som vi har set i bl.a. DCR og Mali, hvor EU har haft militære operationer.”

Hvad vil der ske, hvis vi får et “ja”?

“Én ting, der er helt sikkert, der ikke sker, hvis vi får et ”ja”, det er, at det vil sende et stærkt signal til Putin. Mange ja-partier bruger ”et stærkt signal til Putin” som argument for at stemme ja. Men det betyder absolut intet for hverken Putin eller krigen i Ukraine. Personligt tror jeg ikke, at Putin overhovedet aner, hvad et dansk forsvarsforbehold betyder. Men hvis jeg tager fejl, og Putin sidder foran fjernsynet i Kreml onsdag aften med sine popcorn og ser DRs valgdækning, så giver jeg selvfølgelig en øl til den, der kan bevise det for mig.

Set bort fra Ja-kampagnens signalpolitik, så vil et “ja” helt reelt betyde, at Danmark ville skulle betale endnu mere til EU forsvarssamarbejde, end vi i forvejen gør. Det betyder også, at det er endnu flere skattekroner, som fosser ud af statskassen, som kunne være gået til tandpleje, sygehuse, kortere sagsbehandlingstider og grøn omstilling – you name it, som nu skal gå til yderligere oprustning. Penge som ingen af os egentlig ved hvor mange er, for det kan regeringen ikke svare på.”

Hvad, tror du, vil afgøre valget? 

“Som vi har set med de to tidligere forbeholdsafstemninger (valuta og ret), så er substansen røget ud af debatten, og er blevet langt mere mudderkast end substantiel debat. I både 2000 og 2015 gik bølgerne højt, hvor argumenter som ”økonomien vil brase sammen”, og ”der gives fripas til alle pædofile” fløj ind over hovedet på danskerne. Men det er aldrig den slags argumenter, der afgør et valg – i hvert fald ikke til fordel for dem, der siger det. Faktisk tror jeg nærmere, at den virkning den slags har, er at man skræmmer folk.

I denne afstemning tror jeg, at folk er meget magtesløse. Verden er i rivende udvikling, og ikke nødvendigvis for det bedre. Vi har i flere år døjet med en hel pandemi, klimaforandringerne raser derudaf, og hver morgen tænder folk sit fjernsyn og ser de frygtelige billeder fra Ukraine.
Det, som jeg tror, og som jeg selv oplever, der kommer til at afgøre dette valg, er information.” 

Der kan være mange, som er i tvivl, eller måske ikke har sat sig rigtigt ind i den kommende folkeafstemning. Hvor ville du søge information, hvis du som borger stod med den udfordring? 

“Det forstår jeg til fulde! Og jeg forstår også godt, at folk kan give lidt op på det hele.
Min oplevelse er, at Politiken og Information har en relativ god og konstruktiv dækning af valgkampen. Ellers vil jeg anbefale, at man skriver til nogle af sine lokale politiske foreninger, og spørger, om de ikke kan fortælle, hvorfor de stemmer for/imod. Den personlige relation i denne slags spørgsmål betyder utrolig meget.”

Hvordan har din egen “valgkamp” set ud?

“Jeg er i den situation, at de færreste mennesker har set skyggen af mig på gaden de seneste uger. Jeg har nemlig lige afleveret min bacheloropgave, og er i skrivende stund i fuld gang med at forberede mit forsvar. Derfor har min andel af valgkampen været væsentlig mindre, end hvad jeg selv havde håbet på. Derfor har jeg forsøgt mig med en lidt anden strategi. Nemlig at tage den lange dybdegående samtale med de folk, som er omkring mig – familie, venner, roommates, venner, you name it. Men ikke mindst også de sociale medier.

De få (5-6) debatter, jeg har haft fornøjelsen af at deltage i, har været gode og konstruktive. Men desværre er det heller ikke blevet til mere end det.
Til gengæld kan de dybe samtaler få flere mennesker til at føle sig gearet til at stemme – og det er mindst lige så vigtigt. For vi bør ikke stemme i blinde,” slutter Sabrina Louise Christiansen.

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.