På torsdag (d. 19. oktober) lancerer de danske modebrands Shaping New Tomorrow og ARKK Copenhagen en co-produktion af udvikling af sneakers med udgangspunkt i løbeskoens komfort.

Samarbejdet blev sat endeligt i gang, da Shaping New Tomorrow oplevede en stigende efterspørgsel på komfortable og stilrene sko i deres egne butikker. Derfor fandt man sammen med Danmarks ukronede sneakerkonger fra ARKK Copenhagen.

Men hvad har de lært af hinanden i processen?

Vi satte Kasper Rasmussen, co-founder af ARKK og Christoffer Bak, co-founder af SNT i stævne, som er de to produktansvarlige for samarbejdet.


ARKK x SNT

"Vi har manglet den sko"

Vi starter med Kasper Rasmussen, som udover at være co-founder af ARKK Copenhagen til dagligt fungerer som Kreativ direktør og dermed er dybt nede i produkterne.

Hvorfor var Shaping New Tomorrow det rigtige match?

“Jeg har længe villet lave denne type sko til vores sortiment, men at lave den med SNT giver 100 % mening for mig og ARKK. SNT står for 100 % komfort, og det har manglet på markedet indenfor den genre af sneakers. Det er det, vi er gået sammen om. Vi har brugt de sidste 2,5 år på at udvikle, hvad vi mener, er den perfekte dress sneaker.”

Hvad har I lært af Shaping New Tomorrow i processen?

“Jeg har blandt andet lært, at det som ser mest simpelt ud, godt kan være det sværeste at udvikle på. Vi har hele tiden haft en bunden opgave i at holde det klassiske look på denne sneaker.

Hvad beundrer I mest ved Shaping New Tomorrow?

“Det er meget simpelt: De går ikke på kompromis med noget. Og de arbejder ikke bare hårdt for at få ting til at ske, de arbejder mega hårdt for at lykkes.”

Og noget helt andet. I er netop kommet ind i giganten Foot Locker?

“Foot Locker er en milepæl for ARRK. At samarbejde med verdens største sneaker-kæde er noget, som giver et kæmpe sug i maven. Og en enorm tro på fremtiden. Vi har arbejdet meget hårdt for at komme her til i dag, og det ville aldrig være sket uden alle de folk, som har været og er med på rejsen. Det er deres skyld, at det her er lykkedes. Og jeg kan sige, at Foot Locker er første step på vores “expansions-plan”. Jeg har aldrig før følt vores brand så meget, som jeg gør nu.”


ARKK

Christoffer Bak, co-founder af Shaping New Tomorrow (tv.) & Kasper Rasmussen, Co-founder af ARKK Copenhagen. (th.)


"Jeg ved hvor  passionerede de er"

Så gælder det Christoffer Bak fra Shaping New Tomorrow, som får de samme 3 første spørgsmål.

Hvorfor var ARKK Copenhagen det rigtige match?

“Jeg altid selv været glad for komforten i deres sko, og jeg ved, hvor passionerede de er omkring at lave sko. 
Vi forstod hinanden omkring målet med projektet, og begge parter var villige til at bruge den tid, det tager. For det kan tage lang tid, når man forsøger at udvikle noget nyt fra bunden. 
Men det har også været ventetiden værd, og jeg er meget imponeret over komforten i det endelig resultat.”

Hvad har I lært af ARKK Copenhagen i processen?

“En hel masse omkring sko, og vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med nogle, der er passionerede omkring deres håndværk og innovation.”

Hvad beundrer I mest ved ARKK Copenhagen?

“De har været på en vild rejse og altid formået at komme stærkere ud på den anden side, når der har været modgang. 
Det er stærkt og viser en evne til at blive ved med at udvikle sig.”

Og noget helt andet. I har netop lanceret nyt suit til fodboldlandsholdet. Hvordan går det samarbejde? 

“Det går rigtig godt. Det er en kæmpe ære for os at arbejde sammen med det danske landshold, og de ser jo knivskarpe ud i jakkesættene. 
Det er et spændende fodboldår for Danmark, og vi glæder os til at følge dem.”

ARKK x SNT

Facts om den nye sneaker

Sålen er udviklet over to år og bygger på en hybrid mellem den traditionelle, faste gummisål fra en business-sneaker og fleksibilitet fra løbesko. Bag en ydre skal af gummi er der tilføjet et stort stykke ekstra, blødt materiale, der gør sålen stødabsorberende og fjedrende. Herudover er sålen inde i selve skoen udviklet i en unik kombination af memory foam i to forskellige hårdheder, såkaldt dual density-teknologi, således at både ydre- og indersål bidrager med maskimal komfort.

”Ser du på teknologien, vi har bygget ind i vores sneakers, så finder du reelt teknologi, der ikke er lavet før. Sammen har vi investeret uhyre mange timer og ressourcer for at få præcis den komfort og kvalitet, som begge virksomheder arbejder så målrettet for at kunne levere til markedet,” forklarer Kasper Høj Rasmussen, medstifter og kreativ direktør i ARKK Copenhagen og fortsætter.

”Selv om vi i ARKK Copenhagen har udviklet og designet vores egne sko i ni år, så er det faktisk første gang vi er i markedet med en klassisk, business-sneaker. Så det er naturligvis stærkt tilfredsstillende, at vi sammen med Shaping New Tomorrow har skabt noget, der reelt nytænker lige præcis den genre af sneakers,” tilføjer han.

Den nye sko vil kun blive forhandlet hos ARKK og SNTs respektive webshops og fysiske butikker.


Mere SNT og ARKK?

 Shaping New Tomorrow åbner ny butik i København: Det bliver en bedre oplevelse for vores gæster.
Læs interview her og kom med ind i den nye butik.

 ARKK Copenhagen leverer rekordresultat
Læs mere her.


TILMELD GRATIS TILMELD GRATIS TILMELD GRATIS

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.