I den kommende tid vil vi sætte fokus på “et par” danske virksomheder, der laver store som små, men bæredygtige/innovative produkter/løsninger ud fra noget man har i forvejen eller alligevel laver.
Det blev en lang sætning med mange ord, men det er egentligt meget enkelt. For der findes et godt og konkret eksempel fra Lakrids by Bülow.
For i denne uge lancerer lakridsvirksomheden med lakridskongen Johan Bülow i front et nyt produkt der hedder SWIRL of 2023.
Selv kalder Johan Bülow det “alt det bedste fra året 2023”.
Johan Bülow, Founder & Kreativ direktør
I lanceringen skriver Lakrids by Bülow, at det er et “sandt eventyrland” af præmium råvarer, der er upcycled og transformeret til en swirl af alt det bedste, der er på deres lakridsfabrik. Det betyder altså en blanding af chokoladevarianter, karamel, frugter og selvfølgelig lakrids.
Det uddyber Johan Bülow således:
“I løbet af de sidste 8 måneder har lakridsfabrikken opsamlet små mængder af råvarer. Råvarer som ellers var gået til spilde. Råvaren er en blanding af alt det bedste fra året 2023. Det fejler absolut intet – tværtimod. Råvaren kommer fra indersiden af vores chokolademaskiner – primært chokolade, frugtpulver, vanilje mv.. Vores laboratorie har sideløbende testet og smagssat årets SWIRL. Et projekt med fokus på bæredygtighed og genbrug af vores ædle råvarer – fra hele verden. Vi er, som virksomhed, stadigvæk en størrelse, der tillader innovationer som denne. Innovationer som gerne skal inspirere andre til lignende. Swirl er en blanding af alt det bedste fra 2023, og så smager det ABSOLUT vidunderligt.”
SWIRL of 2023 kan købes online og i Bülows fysiske butikker.
Skriv til os
Vi hører meget gerne fra jer, hvis I som virksomhed har et spændende/interessant lignende tiltag. Skriv til os her.
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.