Som vi tidligere har skrevet, så er danske Lars Bo Jeppesen blevet sat i spidsen for alle Snapchats aktiviteter i Norden.
Lars Bo har tidligere stået i spidsen for F.C. København som direktør, og før det havde han et samlet personaleansvar for ca. 4500 mennesker som europæisk chef for mediebureauet Dentsu Aegis.
Men nu gælder det altså ansvaret for Snapchats aktiviteter og de mere end 8 millioner brugere, som der er i Norden.
Charmeoffensiven er startet, og i går præsenterede Snapchat en række muligheder indenfor Fashion- & Beauty-industrien i Danmark.
Her var der især fokus på “AR”. AR står for argumented reality, som er en slags suppleret virkelighed. Kort fortalt er det en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Den teknologi gør, at du igennem Snapchats kamera f.eks. kan prøve tøj fra dine favoritbrands, og se hvad der passer dig. Det har brands som Nike, Puma og Tommy Hilfiger allerede gjort brug af med succes.
I forbindelse med arrangementet havde vi aftalt en lille snak med Lars Bo.
LB, Hvorfor blev Snapchat dit næste “karriere-move”?
“Stifteren af Snapchat, Evan Spiegel, ringede til mig. Han havde hørt, at jeg var blevet ledig, og kunne se et godt match. Evan er en enormt visionær og spændende mand. Han spurgte, om jeg kunne tænke mig at lede Snapchat i Norden. Jeg har altid været fascineret af tech, så da han for alvor fortalte mig om sine visioner for Snapchat og argumented reality, var jeg sikker på, at det bliver den næste store ting. Så jeg var hurtigt klar over, at det var noget, at jeg godt kunne se mig være en del af.”
Jon Nedza (tv.) og Lars Bo Jeppesen (th.) i samtale under arrangementet.
"Snapchat er den næstmest brugte app i Norge."
Så du er igen en del af et projekt, hvor I skal ud og skabe noget nyt, kan man sige?
“Jeg føler lidt, at jeg er tilbage med Promovator og Preben Elkjær i gamle dage. Jeg er tilbage, hvor jeg har en vision og tro på noget, som jeg ved kommer til at redefinere den måde, vi kommunikerer på, den måde vi shopper på osv. Nu er jeg med der, hvor man er ydmyg, der hvor det er svært, men også noget der er nyt og så godt, at det vil redefinere mange ting de næste mange år.”
Du nævner også argumented reality som et af argumenterne. Kan du ikke gøre os lidt klogere på det?
“Vi kender alle sammen virtual reality. Her skal du bruge et par briller, som er store, kluntede og dyre. Med argumented reality skal du bare bruge din telefon. På telefonen går du pludselig fra “kun” at have et kamera men samtidig også have en lang række muligheder med vores teknologier.”
Nogle af vores filtre og linser bruger du for sjov med dine venner, mens andre kan være, hvor brands lader dig prøve f.eks. solbriller eller tøj igennem vores filtre. Nu har du Les Deux på, som i øvrigt er et af mine 2 yndlingsmærker. Men her ville du kunne prøve den jakke i forskellige farver derhjemme og altså flytte prøverummet hjem i privaten.”
40% af brugerne på Snapchat er 35 år+
Hvis vi kigger lidt på det skandinaviske marked. Norge ser ud til at være foran Danmark i brugen af Snapchat?
“Snapchat er den næstmest brugte app i Norge. 75% af den norske befolkning er i kontakt med Snapchat hver eneste dag. Her er Snapchat ikke bare et tillæg i medieplanerne, men den måske mest væsentlige.
Der hænger Danmark og Sverige lidt efter med ca. 50%. Men hvis vi tager udgangspunkt i Danmark, så kan vi se, at danskerne er meget interesserede i vores produkter. Det gælder både brugere og annoncører. Det er derfor vi går lokalt ind (Snapchat åbnede kontor i Danmark for 3 måneder siden), og vil være mere synlige.”
Kan du sige lidt mere om, hvem Snapchats brugere er?
“Hvis vi tager Danmark, så har vi mere end 2 millioner unikke “reaches” hver eneste dag. Det er altså ikke brugere, men folk der rent faktisk bliver eksponeret af noget Snapchat indhold hver eneste dag. Der er stadig nogen, der tror, at det kun er de helt unge, der bruger Snapchat. Sådan er det ikke. Ca. 40% er faktisk over 35 år. Så selvom vi er et medie, som man ikke kan komme udenom, hvis man skal ramme “Gen C og millennials”, så rammer vi faktisk enormt bredt i målgruppen 35+.”
Glæd dig!
dontt.dk vil følge Lars Bo og Snapchat i Norden den kommende tid.
Mere Lars Bo?
Læs dontt.dks interview med Lars Bo Jeppesen, hvor han fortæller om sin spændende karriere. (Det er skrevet før han tiltrådte hos Snapchat.)
Lars Bo Jeppesen: Hold altid fast i din integritet. Læs det her.
Tilmeld gratis
Continued….
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.