Samtale med Maria Høgh og hendes arbejdsliv … og vaner. 

I vores nye serie om “arbejdsvaner” skal du først møde Maria Høgh. Den 31-årige københavner står bag flere prominente fodboldspillere, skuespillere og influenter indenfor mode og medier. Af navne kan fx. nævnes Mathias Zanka, Jonathan Harboe og Rasmus Brohave. Serien skal give svar og inspiration på hvilke andre arbejdsvaner folk har. For Maria er det især vigtigt med et synkroniseret digitalt liv, hvor det “spiller” på både iPhone og computer.

I dag kan du komme tættere på Maria Høgh, Agent og founder af Flame Management.
Velkommen til arbejdsvaner.


Maria, hvad har du mest travlt med for tiden? 

“Jeg arbejder med den årsplan, som jeg har lagt for (og sammen med) mine klienter i Flame Management. Dette består blandt andet af nogle designsamarbejder og ambassadørskaber for brands, som strækker sig langt ind i 2022. Det giver os en god mulighed for at skabe værdi for vores kunder over en længere periode, udvikle indholdet løbende og sikre den røde tråd igennem hele samarbejdet.

Dertil arbejder jeg med udviklingen af et nyt ben i min virksomhed, som er et produktionsselskab, så vi kan køre flere kampagner in-house og dermed hjælpe vores kunder fra A til Z.”

Hvornår/hvordan er du allermest effektiv foran computeren?

“Den gængse opfattelse af effektivtet lægger sig nok bedst op ad bevægelsen “Get Sh*t Done” og tilfredsstillelsen i at eksekvere på de mange todo-lister og få rykket på de ting, man nemt springer over. Det fungerer bedst for mig om formiddagen, hvor jeg som minimum forsøger at planlægge et par timers fokustid foran skærmen hver dag, for at få klaret de mest presserende ting.

I modsætning til eksekveringopgaverne forsøger jeg derudover at have fokustid væk fra computeren, hvor jeg dagligt kan suge viden til mig. Her er morgentimerne det bedste tidspunkt for mig. Der er fortsat stadig ro på og plads til fordybelse, hvilket er helt essentielt for den kreative kampagne- og konceptudvikling, som typisk foregår hen på eftermiddagen med mine klienter og vores kunder.”

Er du “på” mailen om aftenen? 

“Kæmpestort JA! Jeg er stort set altid på mailen, og mit arbejde som selvstændig har ingen faste arbejdstider eller ferier for den sags skyld. Det kan lyde begrænsende, men jeg nyder samtidigt godt af den fleksibilitet, det giver i min hverdag. Om aftenen er der tid og ro til at indhente alt, der har været ‘incoming’ i løbet af en dag med mange møder, hvor man ikke har været på kontoret.

For mig har aftenarbejdet en afstressende effekt, og det er en god måde at få sluttet arbejdsdagen ordentligt af på, så man ikke er bagud fra start den efterfølgende.

Selvom aftenerne fungerer godt for mig, er jeg bevidst om, at det ikke er sådan, alle har det. Derfor gør jeg eksempelvis en dyd ud af at udskyde mine mailafsendelser til morgenen efter, så jeg ikke forstyrer andres aftenro (her benytter jeg HubSpot Sales, som giver min Gmail lidt flere superkræfter.” Kæmpe anbefaling)

"Det er ikke ofte, jeg har en hel arbejdsdag på samme adresse, men hvis det sker, sidder jeg sjældent en hel dag på samme stol."

Maria Høgh

Apple Reminders og Calendar

Hvilke tre apps bruger du mest til dit arbejde på din iPhone?  

“Når det kommer til apps, så er mine anbefalinger nok ikke de mest inspirerende. Det vigtigste for mig er et perfekt synkroniseret digitalt liv, hvor jeg kan starte mine projekter og arbejdsopgaver fra computeren og tilføje eller justere fra min telefon på farten. Af den årsag er jeg storforbruger af native Mac apps og Google Workspace, da de løser min synkroniseringsafhængighed.

Jeg benytter Apple Reminders og Calendar til al koordinering med mine klienter, personlige tjeklister og møder. Disse ajourfører jeg flere gange dagligt for at sikre, at vi altid er et skridt forud for dealines, samt at jeg sikrer mig et godt workflow mellem mine klienter og Jeg.

Google Workspaces og Apple Keynote benytter jeg i høj grad til den kreative brainstorm i forbindelse med kampagner, udvikling af nye koncepter og pitches, samt til det administrative i virksomhedens drift. Dette er ofte ret tunge opgaver, som ikke kan klares uden min computer, men det er altid lækkert at have seneste version med på farten.”

Hvordan har du indrettet dit skrivebord?

“Det er ikke ofte, jeg har en hel arbejdsdag på samme adresse, men hvis det sker, sidder jeg sjældent en hel dag på samme stol. Mine arbejdspositioner roterer alt efter arbejdsopgavernes karakter, så der er et behov for, at mit “skrivebord” kan pakkes ned og tages med på farten. Og jeg har selvfølgelig altid mine essentials med på slæb, som består af min computer, telefon og AirPods.”

Hvordan er din morgenrutine?  

“Jeg er bestemt ikke er morgenmenneske, og kaffe er det første, jeg kommer i tanke om, når jeg hører ordet morgen. Og så har jeg en fast rutine med at høre en række podcast igennem, der får hjernen igang og startet dagen på en god måde.”

Flere arbejdsvaner?

Du kan læse flere afsnit af Arbejdsvaner her.


Stort interview

Du kan læse endnu mere om Marias arbejde i et tidligere interview her.

Continued….

Og det bliver med garanti ikke det sidste, du har læst til Maria og Flame Management på dontt.dk

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.