🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.

Det er efterhånden gået op for de fleste, at det folkekære danske JOE & THE JUICE er blevet en stor international forretning. Med mere end 500 butikker på verdensplan, over 4.000 medarbejdere og en omsætning på vej mod 4 mia. kr. er kæden for længst vokset ud over sine danske rødder.

Samtidig er ambitionerne fortsat store. JOE & THE JUICE har meldt ud, at man sigter mod 1.000 butikker inden for de kommende år. En del af strategien handler om at opbygge et globalt brand, der samtidig formår at være relevant på de enkelte markeder.

Det seneste eksempel kommer fra Mellemøsten, hvor JOE & THE JUICE har indgået et samarbejde med Karen Wazen, en international fashionprofil, iværksætter og livsstilsprofil.


Karen Wazen

Karen Wazen


Karen Wazen er founder af Karen Wazen Eyewear, der blev lanceret i 2018 med solbriller og siden har udvidet sortimentet med blandt andet smykker og accessories.

Karen Wazen er desuden partner i investeringsselskabet KE Partners, der investerer i virksomheder inden for blandt andet fintech, e-commerce, hospitality og ejendomme.

På Instagram følges hun af knap otte millioner mennesker, og hun har opbygget en markant position inden for mode og livsstil, særligt i Mellemøsten. Hun har blandt andet prydet forsiden af modemagasinet Elle Arabia.

Sammen lancerer hun og JOE & THE JUICE nu en særlig version af kædens sandwich med røget laks og flødeost. Den såkaldte Karen Wazen Smoked Salmon Sandwich præsenteres i en særlig sølvfarvet indpakning, der er udviklet til samarbejdet.

Sandwichen blev lanceret den 16. oktober og kan købes i udvalgte butikker i De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Libanon og Qatar.

Globalt brand, lokal relevans

Det er langt fra første gang, Joe & The Juice bruger kendte profiler til at styrke sit brand internationalt.

Af eksempler kan nævnes, da man i 2024 lancerede kæden kampagnen Get Chic for Breakfast med Paris Hilton og Alix Earle. Året efter indgik virksomheden et samarbejde med tennisstjernen Novak Djokovic, der både blev sundheds- og wellnessambassadør og medejer af virksomheden. JOE & THE JUICE har desuden indgået et globalt partnerskab med det britiske bilmærke Bentley.

Med Karen Wazen er grebet dog lidt anderledes. Hvor nogle af de tidligere samarbejder har haft et bredt internationalt sigte, tager det nye initiativ udgangspunkt i en profil med en særlig stærk position i Mellemøsten.

Samarbejdet illustrerer en interessant udvikling hos JOE & THE JUICE. Kæden er vokset fra en københavnsk juicebar til et internationalt livsstilsbrand, men den globale størrelse betyder ikke nødvendigvis, at alle markeder skal behandles ens.

Det har vi tidligere talt med Zalando om. Du kan starte den artikelrække her.

Karen Wazen JOE & THE JUICE

Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center