🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.
På torsdag lancerer det københavnske running-brand SAYSKY og den globale gigant PUMA det foreløbigt sidste kapitel i et stort anlagt samarbejde, som er blevet solgt over hele verden.
Detaljerne har vi tidligere beskrevet, ligesom vi dengang talte med founding CEO Lars C. Pedersen. Blandt andet om det stærke kvalitetsstempel, der følger med samarbejdet.
“At et brand som Puma, som er i den størrelse, anerkender, at vi har noget, som de godt kan bruge, er da tilfredsstillende.”
Du kan læse eller genlæse artiklen her.
Denne gang hedder lanceringen Back to Business, som tager udgangspunkt i, hvordan løbere tager deres passion for sporten med ind i alle dele af hverdagen.


Lars C. Pedersen, Founding CEO, SAYSKY
Puma: "Løb har udviklet sig til mere end bare sport"
Conor Cashin, Lead Product Line Manager hos PUMA, fortæller:
“Løb har udviklet sig til mere end bare sport. Det er blevet en kultur, et fællesskab og en måde, mennesker udtrykker, hvem de er på. Med Back to Business ønskede vi at indfange mindsetet hos løbere, der organiserer deres liv omkring de kilometer, der betyder mest. Sammen med SAYSKY har vi skabt en kollektion, der bygger bro mellem performance og hverdagsstil til kontoret og afspejler den måde, løbere bevæger sig gennem verden på i dag.”
Som billederne viser, bevæger inspirationen sig fra det klassiske kontortøj til det mere performance- og sportsinspirerede.
Helt ekstraordinært har SAYSKY igen to af de kendte PUMA-løbeskomodeller med i kollektionen, som er skabt i et fælles samarbejde. De hedder PUMA x SAYSKY Deviate NITRO™ Elite 4 og PUMA x SAYSKY MagMax NITRO™ 2.
Kollektionen fuldendes af en eksklusiv serie af tøj og accessories. Her bliver detaljer inspireret af businessverdenen kombineret med tekniske materialer og funktionelle løsninger til løbere, der bevæger sig mellem arbejde, træning og hverdagsliv.
Back to Business lanceres globalt den 20. august kl. 11.00 CET og kommer til salg på både PUMA.com og SAYSKY.com samt i PUMAs flagship-butikker og hos udvalgte forhandlere.
Den 20. august bliver samarbejdet også markeret i København, hvor PUMA og SAYSKY inviterer til Out of Office Relay. Her bliver en kontorbygning forvandlet til en noget anderledes løberute, hvor deltagerne blandt andet skal gennem elevatorer, trapper og parkeringskældre.


Organisk vækst har bragt SAYSKY fra København til hele verden
Vi har tidligere haft fornøjelsen af at tage en længere snak med Lars C. Pedersen om rejsen med SAYSKY, fra de første år i København til et internationalt running-brand med fans, brugere og forhandlere verden over.
I interviewet fortæller Lars blandt andet om den organiske vækst, hvorfor kvalitet altid har været afgørende, og hvordan SAYSKY har formået at bevare sin identitet undervejs.
Et interview, der giver et lidt større indblik i historien bag brandet og mennesket, der har stået i spidsen fra begyndelsen.
Læs eller genlæs: “Organisk vækst har bragt SAYSKY fra København til hele verden” her.
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


