🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.
Rains fortsætter sin internationale oprustning og har i denne uge åbnet deres første flagship store i Asien. Nærmere bestemt i det populære HKRI Taikoo Hui i Shanghai.
Et enormt kompleks på over 320.000 m², der udover shopping også rummer kontorer og to hoteller. Centret huser nogle af verdens største brands og koncepter, fra Louis Vuitton-installationer til Zegna-caféer, og fungerer som en af byens mest premium retail-destinationer.

De to co-founders Daniel Brix Hesselager og Philip Lotko klipper snoren over i Shanghai.

HKRI Taikoo Hui i Shanghai
En del af en større transformation
Men lad os tage lidt kontekst først.
Da vi i slutningen af sidste år sidst skrev om Rains, kunne vi fortælle, at brandet var i gang med en større transformation. Den indebar, at Rains ville bevæge sig fra et klassisk wholesale-brand til en 360-graders retailmodel, der omfatter alt fra sortiment og logistik til butikskoncepter og kunderejse. Brandet går fra to hovedsæsoner til fire sæsoner og 12 leverancer om året – med månedlige drops, der skal skabe nysgerrighed og bringe brandet tættere på forbrugeren.
Dengang sagde Daniel Brix Hesselager:
“Vi udvider fra primært overtøj og tasker til et fuldt livsstilsunivers med ready-to-wear, home decor, footwear, skiwear og activewear. Vi vil give kunderne mulighed for at gå dybere ind i Rains-universet. Vi går fra to hovedsæsoner til fire sæsoner og 12 leverancer om året, med månedlige drops.”
Og der er i den grad handling bag ordene.
Et af de helt store tiltag er åbningen i denne uge i HKRI Taikoo Hui i Shanghai. Den nye butik er på 148 m² og er designet som en oplevelse i sig selv.
De to co-founders Daniel Brix Hesselager og Philip Lotko var selv til stede ved åbningen, hvor de klippede snoren foran presse og en lang række Rains-kunder.
Du kan læse mere om Rains her!
Rains ruller nyt retailkoncept “Kun en ejer kan tage det ansvar”

Foto: Den ikoniske Louis Vuitton-butik ved HKRI Taikoo Hui.
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


