Hele verden skal elske lakrids!
Sådan lød det fra Lakrids by Johan Bülow, der blev startet af Bornholmeren Johan Bülow i 2007. Det var startskudet på deres største kampagne nogensinde, og den første med så stort globalt impact. ( Læs mere om kampagnen her. )
Et af de vigtigste markeder i den mission bliver Kina.
Det fortæller Fredrik R. Nilsson, der er CEO hos lakridskongerne:
“Det stod klart, da 40 pct. af kunderne i Bülow-butikken i Dubai viste sig at være kinesiske.Det, synes vi, var meget spændende og måske også en smule skræmmende, fordi det er langt væk. Vi viste ikke helt, hvordan vi skulle gribe den her åbenlyse mulighed an, men efterhånden er det blevet mere og mere åbenlyst, at en digital strategi ville være helt rigtig.”
Til den jagt har Lakrids by Johan Bülow nu fundet deres nøglespiller. Det bliver den verdensberømte badmintonspiller Viktor Axelsen.
Fredrik R. Nilsson fortæller:
“Viktor fremstår som den åbenlyse kandidat. Han er ung, ydmyg og har god smag. Og så er han en kæmpe stjerne, der spiller en sport, som mange kinesere går op i. Og så passer han i forvejen godt til Bülow brandet.”
Viktor Axelsen siger selv:
“Jeg er vild med missionen om at få verden til at elske lakrids – en umulig mission skulle mange mene, men det mente folk også dengang, jeg som dreng havde en drøm om at vinde OL-guld.”
Foreløbigt skal der ikke være nogle Bülow-butikker på kinesisk jord, men fra midten af december kan de chokoladeovertrukne lakridskugler købes på online-handelen Tmall, der hører under Alibaba. Her skal det testes, om efterspørgslen er stor nok til at åbne en fysisk butik på et tidspunkt. Det glæder vi os til at følge med i på dontt.dk
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.