Mød Thomas Refdahl.
Danmark er i gang med en genåbningsplan. Tempoet fra nogen kan diskuteres. Men en ting er sikkert. Hos landets creators, iværksættere med mange flere bliver der arbejdet på højtryk. Alt bliver vendt, prøvet og undersøgt. I en lille serie af 5 fortæller 5 forskellige om deres hverdag under coronakrisen og hvad de har lært.

I dag kan du møde Thomas Refdahl. Han er CEO og co-founder af Danmarks største sneakersucces, ARKK Copenhagen. Han stiftede virksomheden sammen med sin ven Kasper Rasmussen i 2015 og har solgt sneakers for et stort trecifret millionbeløb til hele verden.

Tidligere i denne serie:
Mød Rasmus Ankersen. ( Forfatter, keynote speaker, bestyrelsesformand og sportsdirektør i Brentford. )
Mød Ida Lambach. ( CEO & PARTNER, studentCrew )
Mød Julius August Langkilde Høedt. ( Co-founder, Christopher Cloos.)

Hvad er status for Thomas Refdahl?

Personligt, godt. Både min forretningspartner (Kasper Rasmussen ) og jeg er ikke typerne, der bruger tid på at brokke os over ting, som vi ikke kan gøre noget ved, i dette tilfælde coronavirussen. Så det tog os 24 timer, at starte en seriøst redningsplan for at få ARKK igennem det her. Den har vi eksekveret på siden, at Mette Frederiksen lukkede landet den 11. marts. Herudover har jeg har trænet rigtig meget (har en masse træningsgrej i lejligheden), spist godt og fokuseret på at få ARKK tilpasset den nye verden, som vi pt. står midt i. Cykelsæsonen er startet, så har haft et par fede ture til nordsjælland i sadlen også – det giver energi til krop og hjerne og er vigtigt i disse tider. 

Men arbejdsmæssigt er fokus sat ind på, at gentænke alt hvad vi gør, omkostningsminimere og skabe et ARKK der kan modstå denne krise.

Hvordan ser dine arbejdsdage ud pt.? 

I onsdags mødte vi ind på hovedkontoret igen efter 4-5 uger væk fra hinanden. Vi er max. 10 på kontoret, så vi følger alle anvisninger. Det er så sindssygt fedt, at være samlet i teamet igen. Det sætter alle utrolig meget pris på. Dagene er, som altid, ofte lange – det er de på 5. år nu, sådan er det. Men dagene har været præget af en anden mere entreprenant stemning, hvor alle forsøger at gentænke deres område – og det er fedt. Vi har et hold, der forstår at det er en ny start, et nyt ARKK, en ny verden. Hver en krone tæller og alle idéer fortjener at blive hørt. Der er ikke noget “vi plejer” og det er i bund og grund et mindset jeg elsker.

"Der er en mere entreprenant stemning, alle gentænker deres områder. Det er fedt!"

Thomas Refdahl


Alt andet er sekundært!

Hvad har krisen lært dig til nu?

At man kan forberede sig nok så meget og være nok så dygtig. Du kan ikke planlægge dig ud af alt, og heldigvis for det. Men coronakrisen har også vist, Kasper og jeg, at vi har et hold der vil ARKK mere end bare et arbejde. D
er er en ægte og ærlig lyst til, at få ARKK til at overleve og forblive i verden. Det er super motiverende. Den har også lært os, at vi har en virksomhed og kultur, der er meget omstillingsparat og hurtigt reagerende. Alle forstod alvoren med det samme og ingen har brokket sig over at vi måtte stoppe med at få frokost leveret eller skal flytte til nye kontorer. Vi har haft nogle mega seje kunder, både butikker og slutforbrugere, der sender en masse kærlighed på forskellige måder med ønsket om at ARKK klarer den og kommer godt igennem krisen. Så coronakrisen har også lært os, at vi har skabt noget folk holder af. Det skal vi honorer og komme godt igennem det her.  

Hvad bekymrer dig mest i denne krise?

At folk man holder af bliver ramt at corona og ikke klarer den. Alt andet bliver sekundært.

Hvad er dine vigtigste teknologiske værktøjer i denne tid?

Det har ikke min fokus. Det handler om godt og fair købmandsskab, sund fornuft, kill your darlings, omkostningsbesparelser, margin-forøgelse, omsætningsmuligheder, nytænkning, ecommerce, oprydning, personlige relationer til kunderne. Det betyder alt, ikke teknologi eller apps.