I dag kan vi fortælle, at SOUNDBOKS kom ud af 2023-regnskabet med en betydelig fremgang.
På trods af de stadig investerer i global vækst, så er driftsindtjeningen steget 17 millioner dkk sammenlignet med 2022.
SOUNDBOKS omsatte for 292 millioner DKK, hvilket betyder at virksomheden har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 22% de seneste fire år, og næsten 30% årligt udenfor Danmark.
Co-founder Jesper Theil Thomsen fortæller:
“Under corona havde SOUNDBOKS en vild vækst og var katalysator for en ny ungdomskultur. I efterdønningerne efter corona lagde vi en langsigtet plan om at blive profitable og finansielt bæredygtige. Det er den plan, vi nu følger og i 2023 har vi fokuseret på at styrke vores operationelle fundament og skabe en profitabel forretning. 2024, som vi er i fuld gang med, er også et arbejdsår, hvor hele teamet arbejder målrettet med eksekvering af de initiativer, vi har iværksat for at gøre SOUNDBOKS til en international succes”.
Jesper Theil Thomsen
Har du set vores Bornholmerguide?
Tyskland og USA er vores kernemarkeder
Soundboks gør fortsat strategiske fremskridt på kernemarkederne, Tyskland og USA, som står for henholdsvis 32% og 29% af den samlede omsætning.
I Tyskland har virksomheden taget et vigtigt skridt med lancering i elektronikkæden MediaMarktSaturn, hvor SOUNDBOKS-produkter nu er tilgængelige i mere end 40 af kædens butikker. Dette styrker virksomhedens tilstedeværelse i Tyskland og har øget forbrugernes adgang til at se og høre de kraftfulde højttalere.
I USA har Soundboks udvidet sin distribution ved at samarbejde med nogle af de mest højtprofilerede musikfokuserede e-tailers. Derudover er SOUNDBOKS-produkter nu også i stigende grad tilgængelige i fysiske butikker.
Co-founder Jesper Theil Thomsen uddyber:
“Vi bliver taget rigtig godt imod blandt både nye distributører og communities. Det er selvfølgelig positivt og for at understøtte ekspansionen i USA, har vi indgået en række distributøraftaler og investerer lige nu i optimering af vores logistikoperationen, som vi anser som en helt essentiel forberedelse til fortsat retailskalering og fremtidig vækst på det amerikanske marked,”
Jesper afslører også, at man ser ind i en markant produktinvestering:
”I 2023 og starten af 2024 har vi styrket vores produktudbud med en opdateret og re-designet SOUNDBOKS 4 og nye accesories, der er udviklet baseret på input fra vores community af brugere, som vi lytter meget til. Samtidig har vi komplet redesignet vores iOS og Android apps, så det er lettere og mere intuitivt at bruge de ekstra funktioner den tilbyder, f.eks. at justere lydprofilen, koble flere højttalere sammen, og digitalt låse sin højttaler. Desuden er vores app lanceret på tysk, hvilket har været et klart ønske fra vores tyske community og det understreger vores engagement i dette marked.”
Fik du læst?
Planet Nusa indgår aftale med FCK: Kvindefodbold fortjener mere opmærksomhed.
“Vi er stolte at bidrage til, at kvindernes fodbold får den opmærksomhed, som den fortjener.”
Læs alt om Planet Nusas samarbejde med F.C. København (her)
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.