Det vinterlukkede Tivoli lyste for en stund op i et par timer i København. Designer Søren Le Schmidt, der blandt andet er kendt for sine overdådige kjoler til kongehuset, afholdte nemlig sit bidrag til den københavnske modeuge i Tivoli. Her var der ikke lavet den sædvanlige catwalk, men i stedet var den ikoniske forlystelse “Den Flyvende kuffert” valgt.

Normalt giver forlystelsen en rundtur i H.C. Andersens eventyrunivers, men for de indbudte gæster var det denne gang “krydret” med de nyeste klæder fra Søren Le Schmidt. Dermed stod modellerne sammen med “Den grimme ælling”, Skorstensfejeren og alle de andre verdenskendte eventyr. Til sidst og ikke mindst, stod Søren Le Schmidt selv med H.C Andersen.


Et moderne eventyr fra Soeren Le Schmidt


Branchesitet Fashion Forum skrev blandt andet om showet:

“Soeren Le Schmidt pakker sin kollektion ind i denne storytelling ved at lade tøjet være statister i den farverige fabel, som de syv minutter undervejs gennem forlystelsen er. Det er lige før, at vi overser noget af det, fordi han denne gang har valgt en mere nedtonet palet i hvidt, sort og petroleumsblå.

Hans force, det skræddersyede jakkesæt, står skarpt til både mænd og kvinder, med bukser eller miniskørt, båret af begge køn i diversitetens navn. Klassisk med kontrastfarvede paspoleringer, men twistet med en stor læderbrystlomme, og moderne cropped jakke med kig til maveskind og fortsat under linningen på bukserne som selvstændige, påsatte skøder.

Hvad er så det nye, hvor er fornyelsen? Den ligger i valget af materialer, som igen er restmetervarer fra møbelfirmaet Anton & Heim og det, vi selv tilfører tøjet, for at fremhæve vores personlighed. Soeren Le Schmidts tilgang med show pieces, som senere kan bestilles i lige det stof, man har lyst til, gør ham måske til en af de mest bæredygtige og ansvarlige designere. Se, det er et moderne eventyr.”



Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.


Bornholm

Folkemødet på Bornholm er tilbage i topform!
Arrangørene melder om kæmpe interesse. Hotel Nordlandet melder om alt udsolgt. dontt.dk dækker alle dagene. Læs om det hele her. 


Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.