I 2020 blev det aflyst helt, og 2021 blev det en yderst skrabet – tæt på ligegyldig – coronaversion af en rigtig god begivenhed. Men i år er det tilbage, som vi kender det. Folkemødet på Bornholm og interessen er helt i top.

Sådan lyder det fra både arrangører og hotellerne.

Kommunikationschef Pelle Nybrik fortæller:
“Vi oplever, at der er rigtig mange, der gerne vil med til Folkemødet. Vi er stort set på niveau med, hvad vi så inden corona, både i forhold til, hvor mange ansøgninger der er om plads på Folkemødet, og i forhold til hvor mange, der henvender sig til os med spørgsmål om, hvor der er overnatningsmuligheder. Så vi ser ind i et folkemøde i topform, der bliver, som vi kender det fra tidligere.

Det er samme melding, som kommer fra hoteller og ferieudlejningsstederne. Udlejningsforretningen Team Bornholm melder alle sommerhuse udsolgt på nordbornholm, og da Bornholms Tidende spurgte Hotel Allinge ind til booking, var svaret det samme:

“Vi har udlejet alle 55 værelser til partiet Venstre og til Dansk Erhverv,” siger Ellen Marker-Pedersen, som driver hotellet sammen med sin mand, Thorbjørn Rafn. Vi har en kontrakt med dem, som har løbet i en årrække. Vi har også blandt andet masser af arrangementer i vores restaurant. Vi laver brunch og middag, lægger lokale til møder, har udskænkning i gården, laver grillarrangementer, og jeg ved ikke hvad. Mange tager kontakt til os og vil gerne arrangere et eller andet, så der er fuld tryk på.”



Nordlandet: Alt udsolgt

“Alt er booket på hotelsiden.” Sådan lyder det fra hotelchefen på Hotel Nordlandet, Jonas Lemvig:

“Alt er booket på hotelsiden, og i restauranten plejer vi også at få fuldt booket før eller siden. Det sker gerne lidt tættere på, at Folkemødet finder sted, men også der oplever vi høj søgning allerede nu, så alt er næsten, som det plejer, fraset de seneste par år med corona. Vi er jo med 40 enheder, som er en kombination af værelser og hotellejligheder, ikke verdens største hotel, og sidste år havde vi også fuldt booket, men vi oplevede en mere rolig stemning omkring det hele, så i år minder mere om det, vi kender fra postcorona.”

dontt.dk dækker Folkemødet

Selvom Allinge + omegn er tæt på “fully booked”, så er det værd at huske, at der stadig er masser af “sengepladser” i favoritbyerne Gudhjem og Svaneke og lidt længere væk som Nexø og Rønne. Det er hele øen, som er i gang og aktiveret under Folkemødet. dontt.dk dækker ligeledes alle dagene. 


Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.


Bornholmerguide

Vi udkommer igen i år med “årets bornholmerguide” Sidste år havde vi over 500.000 besøg. Men med ordsproget “kill your darlings” i ørene, så laver vi et helt nyt format.

Det er klar d. 1/3 2022. Men guiden er stadig “åben – med forbehold”. Se den på dontt.dk/bornholm