Snap, Snapchats moderselskab, har fundet en ny nordisk chef og dermed afløseren for Lars Bo Jeppesen, der nu er i Viaplay.
Snap har nemlig udnævnt Pia Tandrup som ny nordisk chef. Med base i København vil Pia Tandrup lede teams i Norge, Sverige og Danmark og være ansvarlig for Snaps forretningsstrategi, salg, drift og vækst i regionen.
Pia Tandrup kommer fra en position som landedirektør for Meta i Danmark, hvor hun var i fire år. Før dette var Pia Ogilvys danske landechef.
Pia fortæller:
“Jeg er meget glad for at blive en del af Snap-teamet i Norden. Jeg har længe beundret virksomheden og Snaps fokus på kreativitet og innovation. Når dette kombineres med et stort publikum, forbrugerindsigt og data, så kan annoncører og partnere skabe reelle forretningsresultater. Jeg ser så meget potentiale for Snap i regionen, og jeg kan ikke vente med at komme i gang.”
Ronan Harris Snaps præsident for EMEA:
“Vi er meget begejstrede for, at Pia bliver en del af vores virksomhed, og at hun skal lede Snap i Norden. Pia er en erfaren, resultatorienteret leder med en vision om at hjælpe vores virksomhed med at vokse i regionen. Hun deler også vores værdier om at være venlig, smart og kreativ. Norden er en strategisk vigtig region for Snap – vi har et meget engageret og voksende community. Og da regionen er hjemsted for mange virksomheder, der ønsker at nå et nationalt og globalt publikum, er der en kæmpe mulighed for at de kan nå deres mål med os på Snapchat.”
I sidste uge annoncerede Snap også, at de har over 2 millioner månedlige brugere i Danmark. Snap vokser globalt med 750m MAU. Appen når ud til 90 procent af mennesker i alderen 13 – 24 i Skandinavien – og i Danmark er 55 procent af brugerne af app’en over 25 år. Danske Snapchattere åbner gennemsnitligt appen 35 gange om dagen, og 45 procent bruger Augmented Reality (AR) linser hver dag.
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.