Samtale med Stine Bjerre Herdel, redaktør på MandagMorgen.
Kan du redegøre for seniorpolitikken i din virksomhed? Sådan spørger mediet MandagMorgen i et stort tema. Et interessant emne, som vi har berørt alt for lidt, på trods af de mange interviews/samtaler med virksomhedsejere.
For en ting er sikker. Arbejdsmarkedet fattes hoveder og hænder. De fleste er af den overbevisning, at der skal være bedre muligheder for at hente kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Men hvad med dem herhjemme, der er trådt ind i den sidste 1/3 af deres arbejdsliv?
Ifølge Mandag Morgen vil andelen af +60-årige i arbejdsstyrken øges med 223.000 personer mellem 2020 og 2035. Det svarer til en stigning på 58 procent for aldersgruppen sammenlignet med i dag. Dermed er seniorerne uden sammenligning den gruppe på arbejdsmarkedet, der vokser hurtigst i disse år.
Vi har talt med Stine Bjerre Herdel, redaktør på MandagMorgen, om deres gode initiativ for at gøre os klogere på ovenstående.
Stine, hvordan er jeres tema blevet modtaget?
“Jeg tror ikke, jeg før har oplevet, at et tema inden for mit stofområde, ledelse og karriere, har fået så overvældende en modtagelse. Der har været sindssygt mange læsere og ikke mindst utrolig meget røre om det på LinkedIn, og jeg er også blevet kontaktet af mange i forhold til forskellige samarbejder. Det er ret tydeligt, at der er rigtig mange mennesker, der føler sig berørt af det her tema.”
MandagMorgen er en kombination af mediehus og tænketank, som hjælper beslutningstagere med at forstå de udfordringer, vores samfund står overfor, og med at udvikle og formidle nye løsninger.
Hvordan endte I på det emne? Kan du fortælle lidt om, hvilke overvejelser der har ligget bag?
“Det er et tema, jeg har planlagt i flere måneder, fordi jeg kan fornemme, at det er noget, der virkelig rører på sig derude. Og det er ikke så mærkeligt.
Blandt de erhvervsaktive danskere udgør aldergruppen 55+ lige nu den største andel. Den demografiske udvikling betyder jo, at vi fremover kommer til at have en virkelig stor andel af beskæftigede i aldersgruppen 50-70.
Men inden for ledelse har vi ikke den store tradition for at tale om udvikling og fastholdelse for den aldersgruppe. Vi taler mere om, hvordan de kan trappe ned. Statistikkerne viser, at der stort set ikke er nogen over 50, der f.eks. efteruddanner sig.
Det er jo et problem, hvis det er den gruppe af arbejdstagere, der kommer til at være flest af i det kommende årti. Ikke alene lader vi dem sidde og kede sig og spekulere på, om de mon bare skulle gå på pension, men vi misser også et kæmpe videnspotentiale.
Så for at svare på dit spørgsmål, så var det en ’no brainer’. Selvfølgelig skal vi gøre en masse for at aktivere, udvikle og fastholde folk, der er i den sidste del af karrieren. De kommer til at være super vigtige de kommende år, hvis vi vil opretholde vækst og velfærd.”
Mangler der steder, hvor virksomheder kan opsøge viden om emnet?
“Nej, det synes jeg egentlig ikke. Der er mange steder, hvor man som virksomhed kan opsøge viden om ledelse af seniormedarbejdere. Men jeg kan fornemme, at det er noget, der i stigende grad er et forretningsområde for konsulenter og kursusudbydere og fagforeninger…
Du kan finde masser af viden om, hvordan du laver en seniorpolitik, hvor man snakker om ’rettigheder’. Retten til at måtte tage seniorfridage, retten til at trappe ned etc., men der er ikke rigtig noget, der handler om, hvad du gør, når du sidder med en lynskarp 60-årig, der bare har lyst til at arbejde igennem og måske tage et kursus i AI eller droneflyvning, som han/hun kan bruge de næste 10 år.
Der er heller ikke så meget om, hvordan man leder den ældre del af arbejdsstyrken – især hvis man fx er 30 og skal lede en på 60. Der er en tendens til at fokusere meget på ledelse af de unge, men jeg tror, at der er lige så stort behov for at fokusere på ledelse af de erfarne. Men der begynder at komme mere om generationsledelse. Fokus på at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet samtidig med kampen om at få fat i de unge medarbejdere tager jo til.
Og når det er sagt, så synes jeg også, at man skal lade være med at sætte folk så meget i kasser. Noget af det, jeg fik ud af mit arbejde med temaet, var, at selvom man er 65, kan man have lige så meget lyst til og brug for at få sparring og feedback, som man kan, når man er 35. Så der er også noget om, at vi skal se mennesker som mennesker i ledelsesopgaven – og ikke lade os guide af, hvad der står på fødselsattesten.”
"...Noget af det, jeg fik ud af mit arbejde med temaet, var, at selvom man er 65, kan man have lige så meget lyst til og brug for at få sparring og feedback, som man kan, når man er 35."
Stine Bjerre Herdel, redaktør på MandagMorgen.
Foto: Arthur Camelbeeck.
Har du selv fundet svaret på, hvordan man forløser mulighederne i den såkaldte ‘senkarriere’?
“Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det ikke behøver at være så kompliceret, for dybest set handler det bare om at begynde at tage samtalen. For det lader til, at det er det største problem. De erfarne medarbejdere tør ikke at tage den, fordi de er bange for at blive sat i bås som nogen, der nu er ”ved at blive gamle”, og lederne tør ikke tage den, fordi de er bange for at sætte folk i bås.
Det er jo et udtryk for, at der er en super stærk kultur her i landet om, at alder er lig med noget lidt nedværdigende, og der samtidig er en forventning om, at ambitionerne stopper, når man bliver ældre. Det er jo ærgerligt.
Løsningen er at tage samtalen, for det er der brug for – men tag den uden fordomme og forudproducerede skemaer. Lad medarbejderne give udtryk for, hvad de gerne vil. Så du ikke som leder prikker folk på ryggen og siger: ”Nå, nu er du blevet 60, hvad er din plan for nedtrapning?”. Det er da super ubehageligt, hvis man ikke har tænkt på at trappe ned, men gerne vil give den gas i 10 år mere. Vi spørger jo heller ikke en, der fylder 32: ”Nå, hvordan er din plan for, hvornår du har tænkt dig at udfase dit job i den her virksomhed?”
Er det dit indtryk, at der er et problem med aldersdiskrimination ude i de danske virksomheder?
“Som Sara Vergo, formand for Djøf siger det: Det er svært at tro, at der er tale om tilfældigheder. Når SÅ mange i undersøgelser giver udtryk for, at de føler sig diskriminerede, når der er så stor overrepræsentation af 55+ i fyringsstatistikkerne, og når Ballisagerundersøgelsen viser, at 20 procent fravælger på alder i rekrutteringsprocessen. Jamen, så er det svært at sige, at der ikke er nogen fordomme. Perceptionsanalyser i forskningen viser jo også, at arbejdsgiverne har masser af fordomme om det at blive ældre – at man ikke er omstillingsparat fx. Men at de fordomme kun i meget ringe grad holder, når man så spørger de samme arbejdsgivere til, hvordan det så ser ud i praksis.
Problemet ligger dermed i kulturen, fordi den spænder ben for en optimal udnyttelse af seniortalenter.”
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.
