En af de mest populære (og i mange øjnes den bedste) padelkæder i Danmark har fået en investering.

Det drejer sig om Racket Club, der har seks centre i Danmark, primært i og omkring København. Manden bag investeringen har både forstand på forretning og på padel. Det er nemlig den danske erhvervsmand Morten Hummelmose, der udover at være milliardær også blev danmarksmester i padel i 2020.

Der er blevet tilført omkring 15 millioner kr. til selskabet, der skal bruges til yderlig vækst. Alene i 2022 planlægger Racket Club at åbne flere nye centre i blandt andet Roskilde, Odense, Taastrup og Tårnby.

Til Finans skriver Racket Clubs hovedejer og direktør, Jacob Østergaard:

“Mortens renomme taler for sig selv. I vores vækstfase vil vi derfor se frem til at kunne drage på Mortens erfaringer og indsigter. Vores plan er at arbejde ud fra en langsigtet målsætning og vision om, at padel skal være en dansk folkesport. Padel skal være for alle, uagtet den enkelte spillers niveau eller ambitionsniveau.”

Morten Hummelmose siger selv:

“Jeg har de senere år spillet en del padel og er i den sammenhæng blevet introduceret til Racket Club. De visioner, som Jacob Østergaard og hans team har omkring udbredelse af padel, synes jeg er spændende og vil gerne være med til at støtte op om.”

Morten Hummelmose har skabt sin formue hos Nordens største kapitalfond EQT.


"De visioner, som Jacob Østergaard og hans team har omkring udbredelse af padel, synes jeg er spændende og vil gerne være med til at støtte op om."

Hovedejer og direktør, Jacob Østergaard.


Så populært er Padel

Padels popularitet har de seneste år været på himmelflugt, og antallet af baner er næsten syvdoblet siden 2019. Det forventes, at der i år er over 600 baner. Vi er kommet sent i gang med sporten i Danmark, som nogen mener kan blive en af de mest populære motionsformer. Den hittede allerede i Sydeuropa for 10 år siden. Men selve sporten er 40-50 år gammel. De første padelbaner i Danmark, der opfyldte de officelle krav, blev opført i København.


Vild med Bornholm?


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.