Det danske modebrand Planet Nusa har netop gjort status over deres 2022.

Regnskabet viser “grøn pil op” på alle parametre. Hvis man kigger på nøgletallene, er man f.eks. gået fra en omsætning på 15 mio. kr. i 2021, men som i 2022 nu hedder hele 38 mio. kr. På bundlinjen giver det et overskud på 4 mio. kr. efter skat.

Planet Nusa

"Vi har knoklet intenst i fire år, og nu begynder vi for alvor at høste frugterne af det hårde arbejde."

Brandet Planet Nusa har fra start fokuseret enormt på opbygning af et community i og omkring brandet, og at det ikke “blot” skulle være et fancy sportsmærke, som bruges på arbejde og i fritiden. For det har været enormt vigtigt for dem at eje hele kunderejsen. Det betyder, at du f.eks. ikke kan handle Planet Nusa på Boozt.com, Magasin osv., som man ser med lignende brands.

I stedet foregår al salget af Planet Nusa udelukkende via deres webshop og i deres fysiske butik på Gammel Kongevej. Planen er at åbne flere butikker, og de forventer at åbne i Aarhus i år.

I Finans fortæller Kristine Esmer, co-founder i Planet Nusa om regnskabet:

“Vi har knoklet intenst i fire år, og nu begynder vi for alvor at høste frugterne af det hårde arbejde.”

Den anden co-founder, Mille Skat fortæller:

“Vi kunne bare mærke, at sportstøj på det tidspunkt havde brug for, at der kom nogle nye spillere ind. De spillere, ville vi gerne have, skulle være os. Lige pludselig gav det pote, vi kom på ønskelisterne, og mange kender os nu. Det har helt sikkert været en kæmpestor force for os, og vi har formået at skrue på de rigtige knapper.”

Planet Nusa er til nu drevet 100% organisk. De har tidligere oplyst, at de hver især har brugt ca. 240.000 kr. i virksomheden.

Mere til mænd!

I interviewet løfter de også lidt af sløret for fremtiden.

Mille Skat:

“I fremtiden ser vi mod USA og Holland, som er nogle vigtige markeder for os at gå ind i. Samtidigt vil vi blive ved med at pleje vores mindre markeder, som har været enormt givende for os de seneste år – heriblandt Norge.”

Kristine Esmer:

“Vi har benyttet os af influencers og andre samarbejdspartnere, og det har helt sikkert haft stor indflydelse på vores omsætningstal, da ambassadørerne er med til at udbrede vores community”

Samtidig vil de to iværksættere i dette år fokusere endnu mere på deres mandlige publikum.

Planet Nusa

Mere Planet Nusa?

 Planet Nusa åbner på Gl. Kongevej: Vores kunder skal have en rigtig “Nusaoplevelse”

Læs artikel her.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.