… “nu er det ikke meget, jeg selv drikker, men jeg har smagt på varerne, og min egen favorit er klart den orange dåse med hyben- og timian-smag”.

Sådan lyder det fra den danske musikstjerne Lukas Forchhammer, forsanger i bandet Lukas Graham, der netop har købt sig ind i DANSK. Som navnet antyder, er det danskproduceret og en sukker- og kalorielet alkoholdrik. Helt simpelt kan man sige, at det er danskvand med forskellige smage. Bag virksomheden står Kasper Kriby.

Han fortæller at Lukas hurtigt blev interesseret, da han første gang smagte en DANSK.

– Vi mødtes, fordi jeg kender hans kæreste, Marie-Louise, fra gymnasietiden. De ville gerne smage en DANSK, og så førte det altså til, at Lukas gerne ville investere, fortæller Kasper Kriby til Food Supply.

Pris og andel holder Kasper hemmeligt. Men musikerens andel er mellem 5-10% af virksomheden.

Vi har tidligere interviewet i Kasper i vores serie “Creators”. Her fortæller Kasper om DANSK og hans store ambitioner for virksomheden. Læs den her.

 

Fik du læst?

Sommeren er planlagt

I august oplyse Dansk-stifteren, at han havde fået produceret 300.000 dåser, og at de første 100.000 var blevet fyldt og tæt på at være solgt.

– Siden da er vi som alle andre blevet berørt af corona, så vi har stadig ikke fået solgt alle 300.000 dåser. Vores koncept handler jo ikke mindst om, at folk er sociale sammen – og under corona har vi heller ikke haft mulighed for at komme ud og tilbyde smagsprøver og lave events.

– Til gengæld har vi så haft god tid til at planlægge den kommende sommer, siger Kasper Kriby med håbet om, at Danmark til den tid er genåbnet.

Han har længe haft aftaler om Dansk-salg hos Q8 og 7-Eleven og har siden februar også haft sine hard seltzers på hylderne hos Føtex Food.

Når verden kommer op i gear igen, håber han også at få taget hul på salg uden for Danmark, fortæller han uden at ville konkretisere, hvilke markeder han har kig på.

CREATORS