Fremtiden for Værnedamsvej har længe været et stort tema på Frederiksberg. De store byggeplaner på pladsen, hvor Den Franske Skole ligger, har været udsat for massiv kritik af beboere og erhverslivet om den populære vej.

( I planen lægges der blandt andet op til, at der kan indrettes et byhotel, erhverv og en underjordisk parkeringskælder. Desuden kan der etableres nye byhuse samt indrettes boliger med en størrelse på op til 240 m2 –  (Læs mere i lokalplan her.))

Undervejs i processen er planerne om nybyggeriet blevet reduceret flere gange. Men de lokale er langt fra tilfredse endnu.

Forretningerne på Værnedamsvej har nemlig lavet en underskriftsindsamling, i endnu et forsøg på at minimeret det nye byggeri. De langer i sær ud efter Liberal Alliance, for ikke at kæmpe de lokales sag.

Jesper Lund, der er talsmand for virksomhederne på Værnedamsvej siger:

“Liberal Alliance sidder på det afgørende mandat, og derfor forsøger vi at råbe dem op sammen med de øvrige politikere, fortæller Jesper Lund, der er talsmand for virksomhederne på Værnedamsvej og Tullinsgade.

De frygter, at politikerne kun har haft øje for kapitalfondens og bygherres interesser, og at de overser de små erhvervsdrivende og at det dermed går ud over det hyggelige, rolige miljø på Værnedamsvej.

– Det ville være rart, hvis deres venlighed ikke kun gjaldt en stor kapitalfond, men også os små erhvervsdrivende, der med vores butikker og cafeer i al beskedenhed knokler for at gøre Værnedamsvej til den smukke gade, som vi alle bør værne om, skriver de blandt andet i brevet, der er underskrevet af 16 af den lille gades butikker.”

LA: Et hotel kan godt være et fornuftigt bidrag til kvarteret

Lars Berg Andersen fra LA forholder sig til kritikken i Frederiksbergbladet:

Det overrasker mig, at de forholdsvis bramfrit kritiserer, at jeg ikke taler deres sag. Jeg vil faktisk rigtig gerne komme forbi Værnedamsvej og tale med dem og høre, hvad deres bekymringer går på. Der kan jo godt være noget i projektet, som jeg har overset, siger han, mens han samtidig understreger, at han synes projektet ser fornuftigt ud, som det er nu:

– Jeg synes, vi er kommet et langt stykke med over flere gange at reducere kvadratmeterne i gården, og jeg synes at SquareMeter, der står for projektet, har været meget imødekommende.

På Værnedamsvej er Jesper Lund positiv over for muligheden for at mødes med Lars Berg Andersen, men understreger, at det for dem er et mål og et håb, at der slet ikke kommer flere kvadratmeter byggeri, end dem, der allerede er.

– Et hotel kan godt være et fornuftigt bidrag til kvarteret, men de bør ikke samlet set få lov til at tilføje mere byggeri på grunden. Vi så gerne en nul-kvadratmeters-løsning. Vi skal selvfølgelig ikke diskutere 50 eller 100 kvadratmeter, men 700, synes jeg vi skal. Det er jo i forvejen et af de tættest bebyggede område i Nordeuropa, siger han.

Brevet fra de erhversdrivende på Værnedamsvej!

SquareMeter: Vi vil dialogen

Det er SquareMeter, der står for byggeriet. Morten Wismann fortæller til samme avis;  “at de nuværende planer indbærer en langt mindre p-kælder i ét plan og 22 pladser, som højst tager 2 år at bygge. Desuden indebærer planerne 957 ekstra etagekvadratmeter, mens det ubebyggede gårdareal bliver større end i dag.

– Vi vil spærre byggepladsen af mod Værnedamsvej således at alt trafik til og fra byggepladsen foregår fra sankt Thomas plads og intet håndværkerkørsel kommer til at ske via Værnedamsvej, som således ikke vil blive trafikalt påvirket af byggeriet, siger Morten Wismann, der er Partner i SquareMeter i en mail og uddyber:

– Jeg er født på Frederiksberg og nyder stadig at spise brunch på Granola, handle delikatesser i Le Gourmand og vin i Juuls Vine. Det er vigtigt for mig, at det jeg udvikler ikke er skadeligt for det erhvervsliv jeg selv elsker at være kunde i. Jeg vil derfor meget gerne tale med de erhvervsdrivende om deres bekymringer, og vise dem de justerede planer vi har lavet efter en god høringsperiode.”

dontt.dk vil løbende følge med i udviklingen omkring en af de mest ikoniske veje i hovedstaden, Værnedamsvej.

Læs vores portræt af Værnedamsvej her. 

Værnedamsvej