Den danske WineTech-virksomhed og start-up, Jero, har en ambition om at gøre investering i vin mere tilgængeligt for alle. Jero blev etableret i slutningen af 2019 med visionen om at gøre investering i vin lige så tilgængeligt som aktier. I løbet af de sidste to år har virksomheden haft mere end 1.000 transaktioner med eksklusive investeringsvine.

Nu forstærker man ejerkredsen med en stor profil fra erhverslivet. Der er tale om den tidligere direktør for Nordea Markets og nuværende CEO og Co-founder i SRV Capital, Erik Bo Hansen.

Anders Tang Henzell, CEO for Jero,fortæller:

”I Jero arbejder vi på at gøre investering i vin tilgængeligt for en større gruppe af investorer. Det kræver, foruden udvikling af vores platform, ligeledes tiltro til vores produkt, fra omverden. Det er private personers opsparing, som placeres i et aktiv, som er nyt for mange.”

Det er en ambitiøs målsætning. Transparens som målsætning i et område, som traditionelt set har været forbeholdt de få, er ikke en nem opgave.

”Det er derfor helt afgørende, at vi har ordentlighed som fundament for vores forretningsmodel. At en stor erhvervsprofil, som Erik, har valgt at komme ombord i vores projekt vil jeg anse som en betydelig blåstempling af vores koncept. Vi ser nu frem til at tage Jero til det næste niveau sammen med Erik.”


"Investering i alternativer og ikke mindst værdifaste aktiver er blevet mere og mere populær gennem de seneste år."

Jero er afledt af ordet Jeroboam, som er en betegnelse der bruges om en 3 liters flaske i Bourgogne


Klar til næste niveau

Anders Tang Henzell, CEO for Jero, fortsætter:

“Det fremstår som en vital opgave at ”demokratisere” markedet for vininvestsering. Et marked, som pt. er domineret af store markedsdeltagere, der er optaget af merværdi frem for at åbne investeringspuljen for så mange som muligt.

Den nye opbakning skyder friske muskler i projektet. Erik Bo Hansens ekspertise vil helt klart styrke Jeros position.”

Erik Bo Hansen fortæller om investeringen:

”Investering i alternativer og ikke mindst værdifaste aktiver er blevet mere og mere populær gennem de seneste år. Historisk set har investering i vin vist sig at være attraktivt på såvel kort som lang sigt. Investering i vin kræver kendskab og god rådgivning, og ikke mindst mulighed for at købe til attraktive priser. Jero-teamet besidder indgående kendskab til markedet for investeringsegnede vine samtidig med, at de besidder en række stærke egenskaber, som ordentlighed og vedholdenhed, hvilket gør, at fundamentet er lagt for en solid vækstrejse”.

Jero

Det nuværende team i Jero.
Fra venstre: Martin Ipsen, Anders Tang og Magnus Buchhave.


Vild med Bornholm?


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.