Allerede om få år vil første spadestik blive taget til den nye bydel Jernbanebyen. Helhedsplanen er både tæt, lav og grøn.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Holger Dahl.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

I strid blæst og under en meget vægelsindet himmel begav jeg mig onsdag ud langs Kalvebod Brygges mareridt af mislykket byudvikling, forbi Fisketorvets sorte shoppingskal og ind forbi det stofligt lækre, monumentale trafiktårn, der vogter over baneterrænet her på byens bagside.

Det var derinde på Otto Busses Vej, uden for DSBs gamle lokomotivværksteder, at det endelig skulle afsløres, hvordan Københavns sidste hvide plet nu skal forvandles til en grøn og bæredygtig bydel.

Arkitektkonkurrencen for Jernbanebyen blev igangsat ultimo november 2020 og blev afsluttet i marts 2021. Vinderen blev annonceret den 21. april 2021. Arkitektkonkurrencen blev gennemført som et parallelopdrag med fem tværfaglige teams. Konkurrenceprogrammet blev udarbejdet af Freja Ejendomme A/S, DSB Ejendomsudvikling A/S og Grandville (CFBO).

Her har vi hele Jernbanebyen som den kommer til at se ud efter team COBEs plan. Det er kun tættest på Fisketorvet, at der bygges i højden.

Foto: Cobe

Olsen Banden på sporet

Det øde terrain vague her i tomrummet mellem Vesterbro og Sydhavnen har altid fascineret mig. Det er herude, at »Olsen Banden på Sporet« foregår, og det er herude, at »Den gule by« ligger (nogle gange helt politisk ukorrekt kaldt »Kineserbyen«) – ved den halvt skjulte tunnel under skinnerne – dér hvor også det nye økomarked »Banegaarden« har etableret sig.

Her er kort sagt allerede masser af liv og interessante spor at følge. Med andre ord er her masser af grundlag for noget god, indfølt og nytænkende planlægning, hvis det er det, man vil have. Og det vil både Kommunen og grundejerne: DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme.

Vinderne af konkurrencen blev holdet omkring tegnestuen COBE, der efterhånden har sat et meget grundigt fingeraftryk på Københavns nyere byudvikling. For 13 år siden vandt COBE Nordhavnskonkurrencen, og senere er det blevet til sejre både i konkurrencen om Nørreport, om Papirøens udvikling, om Karen Blixens Plads og om skabelsen af Operaparken på Holmen – bare for at nævne er par eksempler.

COBE er børn af den pragmatiske, hollandske skole, og det, tegnestuen formår bedre end de fleste, er at kombinere en klar analyse med en både enkel, genkendelig og meget lavpraktisk formgivning. Og det sagt i den allerbedste betydning af ordet.

Hvis COBE var fodboldspillere, ville man sige, at de lod bolden gøre arbejdet. De gør ikke tingene sværere eller mere komplicerede, end de behøver at være, og den meget snusfornuftige tilgang viser sig ofte at være det, der holder, når man konkurrerer om at udvikle planer, der skal virkeliggøres hen over ti eller 15 år.

Det øde terrain vague her i tomrummet mellem Vesterbro og Sydhavnen har altid fascineret mig. Det er herude, at »Olsen Banden på Sporet« foregår, og det er herude, at »Den gule by« ligger (nogle gange helt politisk ukorrekt kaldt »Kineserbyen«) – ved den halvt skjulte tunnel under skinnerne – dér hvor også det nye økomarked »Banegaarden« har etableret sig.

Her er kort sagt allerede masser af liv og interessante spor at følge. Med andre ord er her masser af grundlag for noget god, indfølt og nytænkende planlægning, hvis det er det, man vil have. Og det vil både Kommunen og grundejerne: DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme.

Vinderne af konkurrencen blev holdet omkring tegnestuen COBE, der efterhånden har sat et meget grundigt fingeraftryk på Københavns nyere byudvikling. For 13 år siden vandt COBE Nordhavnskonkurrencen, og senere er det blevet til sejre både i konkurrencen om Nørreport, om Papirøens udvikling, om Karen Blixens Plads og om skabelsen af Operaparken på Holmen – bare for at nævne er par eksempler.

COBE er børn af den pragmatiske, hollandske skole, og det, tegnestuen formår bedre end de fleste, er at kombinere en klar analyse med en både enkel, genkendelig og meget lavpraktisk formgivning. Og det sagt i den allerbedste betydning af ordet.

Hvis COBE var fodboldspillere, ville man sige, at de lod bolden gøre arbejdet. De gør ikke tingene sværere eller mere komplicerede, end de behøver at være, og den meget snusfornuftige tilgang viser sig ofte at være det, der holder, når man konkurrerer om at udvikle planer, der skal virkeliggøres hen over ti eller 15 år.

Det grønne væv strukturerer de små gadeforløb gennem Jernbanebyen. Bygningerne er det, man kalder »indikativt design«. Det er slet ikke sikkert, de kommer til at se sådan ud, men visualiseringen fortæller om skalaen i projektet.

5 strategier

Allerede om et par år vil første spadestik til en ny bydel tæt på Københavns centrum blive taget her på DSBs normalt næsten hemmelige værkstedsområder mellem Vasbygade og Ingerslevsgade. En bydel der, hvis alt går vel, vil skabe helt nye, (grønne) tværforbindelser mellem kvarterer, vi er vant til at opfatte som adskilte.

Københavns Kommune vedtog i 2019 at byudvikle området, og allerede i 2020 kunne DSB Ejendomsservice og Freja Ejendomme udskrive en konkurrence om en helhedsplan. Fem teams blev udvalgt til at konkurrere, lige inden Danmark lukkede ned, og projekterne er så blevet udarbejdet ved hjælp af masser af videomøder tværs gennem den lukkede coronavinter. Meget passende for den generelle optimisme kunne vinderen afsløres, samtidig med at verden ser ud til at åbne på ny.

Vinderprojektet fra team COBE opstiller fem overordnede strategier for den kommende byudvikling, og med det meget enkle og konsekvente greb lykkes det at indfange de fleste af områdets indbyggede problemer.

Vigtige er især de første to strategier, der etablerer 1: En stor grøn nordsydgående struktur af parker og 2: En østvestgående, meget spinklere struktur, der kaldes det grønne væv.

Det er dette grønne »fingergreb«, der er planens omdrejningspunkt og store scoop. Det fintmaskede forløb, der angiver fremtidens gader og veje følger på simpel vis de retninger, fortidens rangerspor havde og trækker på den måde historien og den fortsatte fortælling med ind i projektet på et helt overordnet plan.

De mange grønne spor tager deres udgangspunkt i den gamle drejeskive lige ved den sydlige indgang til området, og det enkle greb fungerer. Figuren ligner et løg og er noget, alle kan forstå.

En strategi for at etablere grønne, langsgående forbindelser strukturerer al byudvikling i Jernbanebyen. På den måde får man både sammenhæng og varierede byggefelter, der aktivt vil modarbejde den monotoni, som er den største trussel for mange byudviklingsprojekter rundt omkring i landet.

Ovenpå de to grønne strukturer ligger overvejelser om støjskærme, om kvarterer og om bygningsbevaring – blandt andet en meget sympatisk tanke om at åbne Jernbanebyen for produktionserhverv: Møbelsnedkere, cykelfabrikker og mikrobryggerier nævnes. Man kan godt være i tvivl om, hvor mange mikrobryggerier en by på Københavns størrelse i det hele taget kan bære, men ideen er god nok.

Mod den stærkt trafikerede Vasbygade vil en række begrønnede P-huse have en dobbelt funktion: Indadtil vil de fungere som støjskærm, og udadtil vil de være en ny portal til København.

Indbyggede benspænd

Konkurrencen har haft en hel serie indbyggede benspænd, der har gjort det meget svært for deltagerne at finde det enkle greb, der kan holde sammen på det hele. Den kommende Jernbaneby er omkranset af meget tung trafik på begge sider: Mod syd løber den stærkt trafikerede Vasbygade og mod nord løber skinnerne, der bærer alle tog til og fra København.

Ovenikøbet gennemskæres området fra vest til øst af metroens klargøringscenter – et areal som ikke kan flyttes (men måske overdækkes). Terrænet har været værksteds- og serviceområde for DSB i over hundrede år, så det rummer også en hel række bevaringsværdige bygninger: Både store industrielle haller som Lokomotivværkstedet og massive etatspalæer.

Disse bygninger skulle naturligvis bevares og kulturarven i det hele taget tænkes med ind i løsningerne. Og endelig skulle den nye bydel naturligvis være bilfri og bæredygtig efter alle øjeblikkets regler. En meget kompleks opgave for nu at sige det mildt.

Det er lykkedes team COBE at levere fornuftige svar på alle de store spørgsmål i konkurrenceprogrammet. Mod syd vil en serie begrønnede p-huse fungere både som støjvold og som – ja – p-huse. Her kan man stille sin onde bil, inden man begiver sig til fods eller på cykel ind i fremtidens paradisiske Jernbaneby.

Et stort problem for hele Jernbanebyprojektet er spørgsmålet om, hvordan man skal se på bydelens kontakt med den omkringliggende by: Skal man betragte den nye bydel som en særlig enklave, eller skal man tværtimod bestræbe sig på at skabe forbindelser til verden udenfor?

Team Cobe vælger fornuftigt nok at understrege Jernbanebyens sammenhæng og at skabe forbindelser. (To af de andre forslag i konkurrencen vælger at bygge store volde omkring Jernbanebyen – en svært forståelig disposition, når vi i dag ved, at nogle af de største problemer med vores ghettoer er, at de ligger bag store volde som separate enklaver).

Ved »Banegaarden« og »Den gule by« lægger planen op til en fortsættelse af den lave og mere luftige by, der findes allerede.

Den sidste hvide plet

Da den lille inviterede skare var på plads, kunne fagdommer Flemming Frost afsløre vinderne. Det var ikke så overraskende: COBE-grundlægger Dan Stubbergaard var få minutter før mødt op med et kolossalt smil på ansigtet og et stykke hvidt talepapir i hånden, så vi havde lugtet lunten.

Det gjorde dog ikke så meget. Det var velgørende at være ude i verden igen. At tale med mennesker i virkeligheden og bare sådan opleve noget. Himlen forblev blå, mens vi hørte på de obligatoriske taler.

Dommerkomiteen roste alle de fem deltagende teams og fortalte pligtskyldigt, at afgørelsen havde været vanskelig, men på mystisk vis virker det hele enkelt, når man ser det: Trods al kompleksitet er det billedet, der vinder hver gang, og den grønne løgstruktur vil uden tvivl blive billedet på fremtidens Jernbaneby, på samme måde som de mange holme og kanaler er billedet på planen for Nordhavn.

Personligt er jeg glad for, at det vindende forslag er så diskret, så rekreativt og så forholdsvist lavt bebygget. Jeg ville allerhelst have haft, at området bare kunne blive liggende som en hvid plet på landkortet, et sted, man kunne gå på opdagelse – men det er nostalgien, der taler, det ved jeg. Alt i alt vil Jernbanebyen efter alt at dømme blive en gevinst for byen.

På jernbanebyen.dk kan man se alle de fem deltagende projekter.