Danmarks ældste dagligvarekæde Irma skal lukke. Sådan lød meldingen i forrige uge fra ejeren Coop. Coop vil satse på færre brands, og i den strategi mente de ikke, at Irma kunne passe ind i. Bag det ikoniske brand står Irma-pigen, som har en særlig historie. Den kan du komme tættere på i denne artikel.

Hun er den mest omtalte pige indenfor Valbys bakker den seneste tid. Men hvem er den legendariske Irma-pige egentlig? Pigen i den (Irma)blå spencerkjole, sløjfe og indkøbskurv, som har været synonym med Irma-kæden. Hun har tidligere vundet “Klassikerprisen” på Dansk Design Center.

Historien om Irma-pigen begynder i 1907 (Irma er fra 1886, hvor kæden blev udklækket i en lille æggeforretning på Nørrebro. Det var på Ravnsborggade, hvor Irma havde hovedkontor helt frem til 1966). Det er arkitekt Sofus Greiffenbergs datter Else, der som tre-årig står model. Selvom Irma-pigen er blevet moderniseret og adskillige grafikere har haft hende i hænderne de sidste 100 år, kan der spores en klar rød tråd tilbage til det oprindelige.

I 1942 foretager Irma en række ændringer på Irma-pigen. Det er arkitekt Bent Mackeprang, der står for redesignet.

Det holder frem til 1979, hvor logoet bliver revideret af grafiker Erik Ellegaard Frederiksen i samarbejde med Mackeprang.

Den første IRMA-PIGE

.... kan der spores en klar rød tråd tilbage til det oprindelige

I 2003 er det Irmas egen grafiker Connie Lyst, der “pifter” Irma-pigen lidt op. Der havde lydt en kritik af, at Irma-pigen var for underdanig og lidt for gammeldags. De rettelser er dem vi kender fra i dag, hvor den nye moderne Irma-pige er selvsikker, stilfuld, troværdig og stolt.

Connie Lyst sagde dengang til Berlingske:

“Irma-pigen skulle ikke længere være så ydmyg, men afspejle Irmas succes. Og jeg blev bedt om at pynte lidt på hende. Det var med stor ærefrygt, at jeg gik til opgaven og var meget stolt, da logoet har en lang historie bag sig. Nyeste model af Irma-pigen er mere fremme i skoene og har power.”

Else lever stadig videre. Den nuværende ejer Coop har fortalt at flere Irma produkter fortsat vil blive forhandlet. Læs mere her.

Irma-pigens udvikling
Irma

dontt.dk mener:

Irma har i mange mange år banet og vist vejen for god madkultur i Danmark. De har satset, troet og givet hyldeplads til unge danske F&B iværksættere. De har været frontrunners på dyrevelfærd og økologi. De har været visionære og godhjertede i deres partnerskaber, hvor især samarbejdet med Mødrehjælpen står klarest i hukommelsen.

Hvordan Coop vil fylde det hul ud vides endnu ikke. Men vi håber, at de har en plan for det et sted i de store discount planer…For det kræver noget at tage vare på så stærkt et brand som Irma.

Læs mere om Irma-lukningen her.
“ En epoke er slut: Irma lukker! Her er overblikket og historien bag.”

 Johan Bülow med idé og opråb: Irma skal overleve!” Læs her.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.