Efter de bekymrede meldinger om, at Aarhus-festivalen Nortside havde et fald i besøgende på mellem 5-10.000 gæster, kunne man frygte det værste for Heartland, festivalen omkring Egeskov Slot på fyn. Men det var ubegrundet. Naturvin, talks, musik, godt vejr og københavnske F&B brands som Gasoline Burger, Frankly Juice med mange flere hitter!
"Fænomenalt vejr og rekordmange glade gæster."
Foto: Daniel Villadsen
Heartland 2023 blev nemlig den hidtil mest besøgte udgave af festivalen. Det fortæller Festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen i et kort statement:
“Vi kan kun sige tak efter en festival med fænomenalt vejr og rekordmange glade gæster, som var med til at gøre Heartland 2023 til den hidtil mest magiske udgave af festivalen. 23.000 mennesker lagde vejen forbi hver af årets tre festivaldage, og vi glæder os allerede til at byde dem alle velkommen tilbage på Heartland 2024. Af hjertet tak!
Det sker blandt andet efter, at Heartland har lavet store investeringer i deres plads og infrastruktur for at kunne give deres mange gæster den ægte Heartland-oplevelse og ikke opleve, at der ikke var nok plads i området.
Festivalen startede i 2015 som en havefest med 6.000 mennesker. Det vurderes, at ca. halvdelen af gæsterne kommer fra København.
Heartland 2024 finder i øvrigt sted fra torsdag den 13. juni til lørdag den 15. juni 2024.
Foto: Sophie Due
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.