Jeg hedder Mads og ejer butikken Capstore. Jeg har været fascineret af kasketter lige så længe jeg kan tænke tilbage på. De fleste som kender mig forbinder mig højst sandsynligt også altid med en cap på hovedet. Den dag i dag er jeg så heldig at leve af en af mine allerstørste passioner.
Jeg husker hvordan hele den der bølge af Amerikansk gangster rap gjorde sin entre i starten af 90erne. Hvordan rappere som Dr. Dre, MC Ren og Ice Cube poserede med Raiders eller Los Angeles Kings caps på. Det var nogenlunde samtidigt med at en sprudlende Michael Jordan førte sig frem, og Chicago Bulls blev et brand der brændte sig fast i de flestes erindring. Jeg har ikke været meget mere en 8-9 år gammel. Dengang havde jeg aldrig hørt om rap musik, skateboarding eller basketball. Jeg var ung på livet og blev imponeret af alle de indtryk jeg fik. Der var ikke mange andre som jeg kendte der fandt disse subkulturer spændende, og netop det gjorde at jeg følte jeg havde opdaget noget unikt.
Jeg husker at jeg gerne ville være ligeså sej som de mørke rappere som jeg ikke forstod et ord af, men som havde attitude og meget federe lyd end alle mine Absolut Music cd’ere tilsammen. Der var ikke så mange omkring mig som forstod disse ting hjemme på Sydfyn, og af samme årsag tiltrak det mig endnu mere. Det var længe før du kunne høre rap i radioen herhjemme.
T-shirten skulle helst være oversize, hvilket var nemt da jeg aldrig har været verdens største fyr, så selvom jeg følte at det var en medium eller large, så var det nok bare en small som jeg svømmede i. Jeg forsøgte at kopiere den stil som jeg kun havde set på plakater og i musikblade. Jeg husker min første snapback tydeligt! Det var en rød og sort Chicago Bulls Starter cap, og jeg havde den på så ofte jeg kunne. Jeg var slet ikke fan af Chicago Bulls, men hele den basket periode der var i de år var magiske. Mine jævnaldrende husker sikkert OL i Barcelona 92’ hvordan Dream Team nærmest tryllebandt os alle. Det var ikke muligt at gå på nettet og bestille en cool cap eller jersey dengang. Så man måtte tage hvad man kunne få. Det var nærmest umuligt at få fat i en Houston Rockets som var min favorithold. Det forstærkede min interesse for caps at jeg ikke bare kunne få en ny når jeg ville. Derfor skilte man sig også ud hvis man gik med kasket. Det følte jeg i hvert fald. Jeg kan huske at jeg tog lidt afstand fra de drenge som vi kaldte for popdrenge, og som gik i de samme sko, trøjer og bukser som hinanden. Det var for kedeligt til min smag. For ikke at glemme den provokation der hørte med i starten. Jeg har altid følt en trang til at gå lige til grænsen, og hvis noget så simpelt som en kasket kunne skabe en reaktion hos et andet menneske så fandt jeg det meget fascinerende.
Jeg oplevede en del negative oplevelser ved at jeg gik med kasket som dreng/teenager. Dengang var det primært kun hiphoppere, skatere og ældre mænd, som gik med kasket. Der var ikke et særligt positivt syn på hiphop hos den almene dansker, og det følte jeg var meget forkert. Jeg følte at det var utrolig overfladisk og samtidig meget tankevækkende at noget så banalt som en beklædningsgenstand kunne skabe en negativ holdning hos nogle mennesker. Typisk hos folk af lidt gammeldags karakter. Da jeg tog til New York i 2009 husker jeg hvordan helt ”normale” mennesker rendte rundt i sneaks og gik med kasket som om det var det mest normale i hele verden. Jeg husker at jeg tænkte meget over at vi i Skandinavien var meget langt bagefter, og følte at jeg en dag skulle være med til at forsøge at ændre folks opfattelse. Jeg har haft hundredevis af samtaler med tidligere kollegaer, partnere og venner omkring at man burde starte noget op. Så da jeg endelig fik muligheden tilbage i 2013 greb jeg den selvfølgelig.
Min mor har fortalt mig at vi havde en diskussion på min allerførste skoledag fordi jeg gerne ville have kasket på, og hun mente ikke at det var passende. Det var min moster som skulle følge mig i skole, så jeg havde smuglet min kasket med mig under min jakke, og da vi kom halvejs lod hun mig tage den på. Ingen skade sket, og alle blev tilfredse. Når jeg i dag ser drenge og piger i 7-8 års alderen købe en kasket hos os, så føler jeg glæde indeni. Det kan være det er deres første ud af mange, og jeg var selv på deres alder da jeg begyndte at tænke over at gå med kasket. En kasket kan være så mange ting nu til dags. Der er sports caps som folk kan knytte stærke personlige relationer til. Du kan sikkert relaterer til at det er sjovt af finde en cap hvor der står Philadelphia på hvis du fx har været i Philadelphia. Jeg har selv været hele repertoiret igennem og har en del caps jeg kan sætte i forbindelse med en tid eller et minde i mit liv. Caps er blevet en så stor del af mit liv at det er oftere jeg har cap på end ikke. Derfor føler jeg mit nøgen hvis ikke jeg har en cap eller beanie på hovedet efterhånden.
Med Capstore har vi ikke opfundet den dybe tallerken, men vi arbejdet benhårdt for at vise Skandinavien at kasketter er blevet en normal ting i mange menneskers hverdag. Der var et hul i markedet, og det marked dominerer vi nu. Vi har erfaret at vi kan sælge til far, mor og børn. De fleste af vores kunder har deres helt eget behov, og uanset om de vil følge moden, skærme af for solen eller dække en dårlig hår dag, så er en ting helt sikkert og det er at caps er blevet mere socialt accepteret igennem de sidste års tid.
Der kom for nylig en ung fyr ind i butikken og spurgte om jeg var en af iværksætterne bagved Capstore, og spurgte om han måtte trykke min hånd. Han så os som en kæmpe inspiration og kunne ikke forstå at der i 2014 ikke allerede var nogen som havde lavet en tilsvarende butik i Danmark endnu. Det fik mig til at tænke over hvor tilfældigt mange ting omkring os er. Livet består af så mange små og store valg, og før du aner det kan du risikere at leve din drøm. Jeg er vildt stolt over at have inspireret et menneske som jeg aldrig havde mødt før.
/Mads Kragh, Co-founder Capstore