I dag står jeg med en BA i Jura, og har valgt at tiden er moden til at holde pause fra studiet, til at gåall in på iværksætteri og Et al Design.
Det er første gang i lang tid, at jeg nu ikke skal være på en uddannelse og være sikker på,  at der tikker en SU ind hver måned. Det er på den ene side utrolig skræmmende, men på den anden side glæder jeg  mig til at se hvor langt vi kan drive vores virksomhed.

Alle succesfulde mennesker har på et tidspunkt valgt at satse 100% på noget. Det jeg har lært fra succesfulde mennesker er, at 99% ikke er nok. Den sidste procent gør, at du adskiller dig fra andre. Det er det jeg vil nu. No guts no glory, som man siger.

Jeg vil Et al Design og iværksætteri så meget, at det brænder i mig. Jeg vil vise verden hvad vi kan. Jeg tror godt, at folk er klar over vi har gang i en spændende virksomhed. Kan også røbe, at vi har så mange ting i ærmerne, der muligvis vil overraske folk i det næste års tid.

Det næste år skal vi bruge på, at sætte os godt og grundigt på det danske marked, og så skal udlandet forhåbentligt stå for tur. Vi leder iøjeblikket efter den rigtige agent til udlandet.
Det vil i sandhed være en skuffelse, hvis den her drøm ikke går hen og bliver en stor succes for mig og min kompagnon.  Så længe vi bliver ved med at arbejde sammen med de rigtige mennesker er jeg dog sikker på vi har gang i noget rigtig stort.

Et al Design er nu så stor en del af min personlighed, at jeg har tattoveret vores første sko på kroppen.

Fremtiden tegner godt for Et al Design. Vi putter hele tiden forhandlere på vores forhandleriste, og  jeg kan mærke at interessen for brandet fortsætter med at vokse. Dette gælder både ind- og udland.

Jeg er stolt over hvor meget vi har opnået på 2 år. Hvis vi kan forsætte i det her tempo, bliver det spændende at se hvor vi er henne når vi fylder 4 år.

Jeg har haft en naturlig tvivl om, at stoppe på Jura og gå fuldstids på iværksætteri nu også er det rigtige for mig at gøre, men så længe at lysten og passionen for iværksætteri er intakt ligger  min fremtid i det selvstændige liv.
Hvis tvivlen melder sig igen, skal jeg minde mig selv om, at jeg lever et priviligeret liv hvor jeg beskæftiger mig med det,  jeg brænder aller mest for her i verden

Den forudgående modeuge var en stor succes, og det giver mig en dejlig ro og styrker min tro på, at springet fra livet som studerende til fuldstidsiværksætter, netop er det eneste rigtige at gøre.
Ærligt talt så føler jeg mig stadig grøn på det selvstændige liv. Jeg har de sidste 2 år mødt så mange inspirende mennesker, som jeg lærer af hver eneste gang jeg er i rum med dem. Denne liste tæller både min partner Jannek, min agent, forskellige venner og diverse selvstændige og kreative mennesker.

Nu hvor springet er taget, håber jeg at vi kan komme til at gøre alle de ting vi drømmer om med firmaet. Vi har så mange drømme, som skal udleves nu.
Har altid fået et vide, at det er vigtigt at smede mens jernet er varmt, derfor tror jeg også, at det er nu vi skal gå ”all in” og tage springet.

Hvor intet vover, intet vinder.

/Alexander Bind, Et al Design