I næste uge lancerer de to danske brands Copenhagen Cartel og Flow Intimate en fælles kollektion. Kollektionen hedder “Soaked but Stoked” og er en innovativ løsning på et stort problem, selv i et moderne samfund.

En undersøgelse viser nemlig, at 89% af kvinder oplever negative effekter fra deres menstruationscyklus. Udfordringer under menstruation kan påvirke evnen og lysten til at deltage i sommeraktiviteter, især dem der involverer vand. Derfor føler nogle menstruerende kvinder sig naturligt usikre og ubehageligt til mode ved tanken om at bade i offentlige omgivelser.

Disse tanker har efter en lang arbejdsproces resulteret i “Soaked but Stoked”. Kollektionen består af en række produkter designet til alle sommerens dyp, uanset hvor du er i din cyklus.

Med dette samarbejde vil Copenhagen Cartel og Flow Intimate gå forrest i at støtte kvindelige iværksættere. De mener, at kvindelige iværksættere ofte er pionerer i at udvikle produkter, der adresserer deres egne behov, og derigennem også behovene hos andre kvinder. “Soaked but Stoked” kollektionen viser, hvordan innovation drevet af kvinder kan skabe mere inkluderende og relevante løsninger, der fremmer større tryghed og frihed for kvinder overalt.


".. større tryghed og frihed for kvinder overalt!"

Soaked but Stoked

Cathrine Widunok Wichmand & Katrine Lee Larsen


Katrine Lee Larsen, grundlægger af Copenhagen Cartel, fortæller:
 “Kollektionen “Soaked but Stoked” er en fejring af alle menstruerende. Vi skal have plads til sjov og leg i vandet – også når vi menstruerer. Og vi håber, vores kollektion kan klæde menstruerende på med en følelse af frihed, støtte og selvtillid.”

Cathrine Widunok Wichmand, grundlægger af Flow Intimates, tilføjer:
 “Vi har nørdet pasform og det tekniske aspekt lige så. Vores kollektion skal være skøn alle dage i en cyklus – særligt når man bløder.”

Collab kollektionen lanceres d. 3. juni, eksklusivt i Magasin Kgs. Nytorv, Aarhus og Aalborg, samt på de to brands’ webshops.

Copenhagen Cartel

Om Copenhagen Cartel

Det startede som et hobbyprojekt med en mission om at gøre en forskel for verdenshavene. Men på under 4 år har Katrine Lee Larsen skabt virksomheden Copenhagen Cartel og i slutningen af 2023 opnået noget, kun de færreste iværksættere opnår; hun solgte sin virksomhed til retail giganten Magasin Du Nord, som i dag ejer 100% af virksomheden. Deres kollektioner omfatter en række beklædningsgenstande, herunder badetøj, som ofte fremhæves for deres kvalitet og innovative brug af genbrugsmaterialer.

Om Flow Intimates

Intimates er skabt af Cathrine Widunok Wichmand i 2021 med et ønske om at tilbyde menstruerende et genanvendeligt og rart alternativ til bind og tamponer. Flow har en inkluderende tankegang og stræber efter at skabe og tilbyde trusser, som alle menstruerende elsker at bruge. Flows menstruationstrusser, med indbyggede trelagsbind, giver muligheden for at bløde frit i trussen uden at skulle bruge tamponer eller bind. Deres smukke design og komfortable fit, gør at trusserne føles som almindelige trusser, men absorberer menstruationsblod og holder tæt.

Om kollektionen:

Produktets Teknologi og Anvendelse "Soaked but Stoked" badetøjet inkluderer en indbygget absorberende-teknologi med tre unikke lag, der sikrer, at vand holdes ude og menstruationsblod indesluttes – alt sammen mens designet forbliver stilfuldt og flatterende. Absorptionskapaciteten er tilpasset fra let til moderat blødning, og for ekstra beskyttelse på dage med kraftigere blødning anbefales det at kombinere med en menstruationskop.

Komposition Lavet med 78% ECONYL® regenereret nylongarn og 22% elastane

Copenhagen Cartel og Flow Intimate Flow Intimate
Copenhagen Cartel og Flow Intimate Flow Intimate

Har du set? Årets "top 10" til Bornholm er klar

 Bornholm er en unik blanding af naturskønne landskaber, historiske seværdigheder og kulinariske oplevelser. Du har allerede Hammershus, Opalsøen og et besøg på røgerierne på listen. Her får du vores input på 10 steder, som vi synes, du skal opleve på Bornholm.

Fælles for dem alle er, at der er tale om sande bornholmske perler. Velkommen til “Top 10” på Bornholm anno 2024.

Læs med  [her]


Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.