Af Jamil Fearrington

Året er 2007, og jeg har, efter en mindre kontrovers med Ståle Solbakken, fået at vide at jeg frit kan forlade FC København, hvis noget andet skulle byde sig til. Jeg har på det tidspunkt boet i København i alle mine 21 år og tilbragt næsten 8 af dem i FCK. Jeg var længe spået en lys fremtid indenfor fodbold, og der havde tidligere været interesse fra større europæiske klubber. Jeg ved nu, at jeg ikke gjorde hvad der skulle til, da det gjaldt. Selvom evnerne var der.

Det blev starten på en meget turbulent fodboldkarriere, der har siden har budt på intet mindre end 8 klubber i de danske og norske divisioner, samt ophold i nogle klubber i mit andet hjemland, USA. Jeg har gennem de seneste 6 år været igennem FC København, DC United, Stavanger IF, Sandnes Ulf, Frem, LA Galaxy, Real Salt Lake City, FC Roskilde, Stenløse, Rishøj & Birkerød.

Jeg er meget bevidst om, at jeg har fået et stempel som et tidligere talent, der aldrig kommer til at slå igennem. Jeg ville selv tænke det samme, hvis jeg kiggede på mit CV. Men jeg nægter at lade andre menneskers forudindtagede holdninger holde mig fra at udleve mine drømme. Og jeg drømmer stadig. Det er lang tid siden at fodboldkarrieren indgik i de drømme, men i sommers vågnede jeg en morgen med en fornyet lyst til at nå noget mere med fodbold. Jeg har heldigvis begået så mange fejl gennem tiden, at jeg via udelukkelsesmetoden i højere grad går de rette veje nu.

Jeg bestemte mig for at denne vinter skulle der ske noget drastisk med min fodboldkarriere, og denne gang skulle jeg kraftedeme være forberedt. Siden da har jeg trænet som en sindssyg og spist som en besat diætist. Det har resulteret i et vægttab på 17 kg (Ja, du læste rigtigt. 17 kg!!) og jeg ligner igen den spiller, der engang kom gennem nåleøjet i FC Københavns ungdomssystem, men nu med en masse erfaring i baggagen.

Jeg tror ikke på, at nogen vil give mig chancen igen på højeste niveau i Danmark. Så jeg har set helt andre veje, og i overmorgen kan dagens dont blive mit livs største eventyr. Min taske er pakket, og jeg har en enkeltbillet til Bangkok, hvor jeg skal prøvetræne med nogle forskellige klubber. Bliver vi enige om en aftale, så kommer jeg ikke tilbage i denne omgang.

Jeg kan kun gisne om, hvad der venter mig, men jeg ved, at der er rigtig gode muligheder både sportsligt og økonomisk. Skulle det glippe, så træner jeg bare endnu hårdere og prøver igen et andet sted. Jeg faldt for nylig over et citat af Henry Ford, som jeg virkelig har inkorporeret i min tankemåde:

“Whether you think you can, or you think you can’t. You’re right.”

Så uanset hvad folk fortæller dig, at du ikke kan, så kan du, så længe du selv tror på, at du kan. Jeg tror på, at jeg kan, og jeg griber chancen. Det er ikke for sent…

 //Jamil Fearrington