1. Hvordan har 2012 været for dig?
2012 har været det år, hvor der utvivlsomt er sket mest for mig nogensinde. Det er her, at jeg har haft mit livs største udfordringer, og derfor også det år jeg har rykket mig mest personligt. Jeg skød det ind på en strand i Thailand, med podiedans, raketter og bongotrommer… og tog derefter på mit eget trip igennem Cambodia på en mindre motorcykel til midten af februar. Den tur startede ligesom det hele, og da jeg kom hjem til DK igen var det med så meget energi, at jeg nu har efterladt mit første solo album og omkring 70 Suspekt koncerter bag mig. Puha… nu trænger jeg virkelig også til en pause!!!
2. Hvilken oplevelse fra 2012 husker du bedst?
Det jeg husker bedst er sommerens festival koncerter med Suspekt. Det er et utroligt privilegium at få lov til at komme ud på landets største scener med sine egne ideer og optræde… hvilket i dette tilfælde blev med Jægerbombe-slavedrenge i gasmasker, ild og nøgne nonner. Nå ja, og så lige et band der spiller køllen ud af mandemissen.
3. Hvilken oplevelse ville du gerne have været foruden?
Ingen! Jeg bruger alt til noget – enten som kreativ madding eller som en usandsynlig god fest. Andreas fra Suspekt plejer at sige “bare læn dig ind i lortet”, og det gør jeg så. Jeg har efterhånden oplevet så mange dumme mennesker indtræde min privat sfærer, at der skal mere end 2012 til at chokerer mig. 2012 var i den grad mit år!
4. Hvordan ser din jul ud?
Hvid – familieagtig og fyldt med gløgg
5. Hvordan ser dit 2013 ud og hvilke mål har du?
Jeg skal til Cambodja og bygge et hus til en af min venner for nogle af de penge, som jeg har tjent på 2012 koncerterne. Jeg kender nogle fantastiske mennesker, der bor 4 stk. på 10 kvm. uden madras osv. De er på alder med mig, og har lige fået en lille pige, så det er på tide, at de får noget ordentligt at leve i.
Jeg tager også på DK tour til marts/april med mit Klamfyr album
6. Til sidst afprøver vi dine synske evner: Hvad bliver den største nyhed i 2013
Prinsgemalen dør af hjertestop
//Orgi-E