🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.
Når TechBBQ igen åbner dørene i København den 26. og 27. august, bliver det for andet år i træk i Bella Center Copenhagen. Det markerer samtidig en fortsættelse af den udvikling, hvor TechBBQ er vokset fra et mere kompakt community-event i København til et internationalt samlingspunkt for startups, investorer og tech-profiler fra hele Europa, og langt udenfor.
På dontt.dk dækker vi TechBBQ endnu tættere i år med både optaktsartikler, interviews og reportager fra dagene i Bella Centeret. Målet er at komme tættere på det, der faktisk foregår bag de store scener: møderne, investeringerne og de relationer, der ofte opstår væk fra programmet.
TechBBQ er historien om en interesse, der konstant har overhalet rammerne


Grafik fra TechBBQ
Flytningen fra Lokomotivværkstedet til Bella Center Copenhagen sidste år viste sig hurtigt at være nødvendig. Interessen havde ganske enkelt overhalet de tidligere rammer, og 2025-udgaven blev i praksis en markant udvidelse af formatet.
Tallene taler deres eget sprog: Fra 2013, hvor TechBBQ samlede 300 mennesker i Børsen, dannede 2025-udgaven rammen om knap 10.000 deltagere, som fordelte sig således:
2.578 fra startups
282 fra scaleups
1.731 investorer
1.016 community-partnere
540 tech-talenter
350 speakers
160 medier
80 diplomater
Det er netop sammensætningen, der gør TechBBQ til mere end en klassisk konference. Her mødes hele værdikæden i startup-økosystemet i samme rum – fra idéstadie til kapital og skalering.
Store profiler & matchmaking
På speaker-siden trak 2025 også et markant internationalt felt til København med navne fra blandt andet Nike, The Atlantic, WIRED, BBC, The Economist og TechCrunch samt en række toneangivende profiler fra både medier, VC-miljøet og tech-verdenen. Forventninger til i år er endnu større. Så snart programmet er helt på plads, så bringer vi det på dontt.dk
Derudover har TechBBQ i de senere år især positioneret sig på ét område: matchmaking. Udover scenenerne og de mange talks er det i høj grad de strukturerede møder mellem startups og investorer, der fylder. Det er her, tusindvis af matches opstår, og hvor en stor del af det såkaldte “dealflow” ifølge arrangørerne bliver skabt.
Det er netop den kombination, der har løftet TechBBQ til et internationalt niveau: et kurateret program, stærke globale navne og et aktivt økosystem, der ikke kun handler om inspiration, men om konkrete forbindelser og kapital. Det glæder vi os til at berette endnu mere om.
Når årets udgave løber af stablen i slutningen af august, bliver København igen et knudepunkt for europæisk startup-aktivitet.
dontt.dk dækker TechBBQ i København med optakter, interviews og reportager fra et af Europas største startup-events.
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


