Det danske iskaffe brand BOLD Drinks investerede massivt i 2022. Det blev blandt andet til et nyt design, lancering af nye produktvarianter og en stor tv-kampagne, der havde en klar opfordring til danskerne om at turde forfølge deres drømme.
De store investeringer har betydet, at BOLD Drinks nu forventer en fordobling af deres danske marked samt starter op med distribution i 4 internationale markeder i Europa.
På bundlinjen viser regnskabet et forventet underskud på 5 mio. dkk.
Vi har talt med Lasse Søkilde og Emil Von Der Fehr fra BOLD Drinks.
Lasse Søkilde
Lasse Søkilde, Founder & CEO fortæller:
“2022 har været et “make it or break it”-år for BOLD. Vi så et massivt indryk i kategorien fra store og etablerede aktører, som intensiverede konkurrencen betragteligt i Danmark. Derfor træf vi i efteråret 2021 en beslutning om, at 2022 skulle være et skelsættende år. Og selvom underskuddet kan se højt ud, så er jeg meget tilfreds med året, der overvejende er gået som forventet. Vi har formået at udkonkurrere store spillere, vækstet toplinjen væsentligt og samtidig styrket vores egen markedsposition. Set i lyset af de resultater, vi har opnået, har vores investeringsniveau kun udgjort en brøkdel af, hvad det normalt koster at bygge et brand. Det er også derfor, at vi går ind i 2023 med fuld opbakning fra vores investorer.”
Emil Von Der Fehr., marketingchef og partner supplerer om 2023:
“Vi står overfor et år, hvor vi vil drage fordel af de langsigtede brand-investeringer vi kom i mål med i 2022. Derfor forventer vi både at konsolidere vores danske position yderligere samtidig med, at vi gør plads til at investere i opbygningen af vores første internationale markeder. Vi er overbevist om, at vi står med en internationalt skalérbar profil og sammen med nye udenlandske partnere, der tror på BOLD, er vi nu klar til at bevise, at BOLD ikke kun er relevant for danskerne.”
Overskud i 2023?
Og så kommer vi til det oplagte spørgsmål. Hvordan ser det ud, rent finansielt i 2023?
Lasse Søkilde:
“Efter nogle tunge investeringsår ser jeg positivt på den situation vi står i ved indgangen til 2023. Vi forventer at se en fordobling af vores danske markedsandel samtidig med, at vi opstarter distribution i 4 internationale markeder i Europa. 2023 bliver et år, hvor BOLD fortsætter vækstrejsen og derfor stadigvæk vil foretage løbende investeringer. Trods det er vi overbeviste om, at BOLD vil gå i 0 eller genere et mindre overskud i 2023.”
Læs vores store interview
Læs vores store interview med den karismatiske iværksætter Lasse Søkilde.
Lasse Søkilde: “Man må aldrig tage et “nej” alt for personligt”
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.