I vores “guide til Værnedamsvej” skriver vi (blandt andet), at det australske skønhedsmærke Aesop er med til at give Værnedamsvej et internationalt snit. Og det må man sige, at der i den grad er kommet over Aesop. Giganterne fra L’Oréal har netop underskrevet en kæmpe aftale om at overtage brandet i deres portefølje til en pris for 2,5 millarder US dollars.

Aesop er et brand fra 1987, som blev stiftet i Melbourne i Australien. De har 400 egne butikker på tværs af USA, Europa, Australien og Asien herunder Kina, hvor de netop har åbnet deres første butik.

I en pressemeddelelse fortæller Nicolas Hieronimus, administrerende direktør i L’Oréal Group, at L’Oréal vil bidrage til at udnytte Aesops enorme vækstpotentiale, især i Kina og i travelretail-handlen, og han udtaler: “Aesop er indbegrebet af avantgarde beauty, og produkterne er lavet med stor omhu og enestående sans for detaljer. De er en fremragende kombination af urbanitet, hedonisme og indiskutabel luksus.”

Aesop

Vækstrejsen fortsætter!

Fábio Barbose, administrerende direktør i Nature &Co, som var nuværende ejer af Aesop:

“Frasalget af Aesop markerer en ny udviklingscyklus for Nature &Co. Med en styrket finansiel struktur og en afgearet balance vil Natura &Co være i stand til at skærpe vores fokus på vores strategiske prioriteter, især vores investeringsplan i Latinamerika. Vi vil også være i stand til at koncentrere os om at fortsætte med at forbedre The Body Shops forretning samt fokusere på Avon Internationals fodaftryk.” Og han slutter: ”Vi er overbeviste om, at Aesops væksthistorie vil fortsætte under ejerskab af L’Oréal og ønsker Aesop fortsat succes i dette nye kapitel.”

Det var L’Oréal, der i 2017, solgte The Body Shop til Natura &Co.

Den endelige lukning af aftalen om L’Oréals køb af Aesop fra Natura &Co er betinget af myndighedernes godkendelse og forventes afsluttet i 3. kvartal 2023.


Få historien om Værnedamsvej

 Smagen af Paris: Her er din guide til Værnedamsvej.

Læs her.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.