I juni 2025 træder et nyt EU-direktiv i kraft, som kræver, at bl.a. e-handelsvirksomheder bliver underlagt en række krav om webtilgængelighed.
Webtilgængelighed handler om at give alle brugere en god oplevelse i interaktionen med dit digitale produkt. EU reagerer på en bekymring om, at folk med forskellige handicap eller funktionsnedsættelser bliver sat mere udenfor i takt med, at samfundet bliver mere digitalt. Det anslås, at næsten hver femte person i EU har et handicap eller en funktionsnedsættelse, der gør det svært at bruge internettet.
Lovkravet kommer naturligvis også til at gælde for danske virksomheder. Men hvad betyder det egentlig, og kunne der måske være nogle forretningsmæssige muligheder i det, når det alligevel bliver et krav? Er der en målgruppe, som danske e-handelsvirksomheder ikke har fat i?
Vi har talt med Nikolaj Krogh Kjær-Rasmussen, som er Lead Designer hos e-commercebureauet Grafikr.
Hvilke virksomheder gælder det for?
Nikolaj Krogh Kjær-Rasmussen
Accessibility: Et lovkrav fra 2025. Hvad betyder det for private virksomheder?
“Først og fremmest har EU bevidst udstillet et løst defineret regelsæt. Det betyder helt konkret, at EU efterlader mange muligheder til virksomhederne derude.
Men det handler om, at der selvfølgelig skal tages et hensyn, da alt for mange digitale produkter og services hidtil har været utilgængelige for en stor procentdel af befolkningen i EU. Det er et voksende problem i takt med internettets omfattende vækst, som har efterladt en stor gruppe mennesker uden for fællesskabet. Et godt eksempel kunne være, at man skal sørge for, at blinde og svagtseende kan orientere sig på en webside og dens struktur. Et andet og meget udbredt problem, som er rigtig nemt at teste selv er, om ens webside tillader dig at “tabbe” dig rundt.
Grundlæggende skal du kunne tilgå alle interaktive felter fra venstre top, til højre bund, ved at trykke på tab-knappen. Det kan hurtigt blive en teknisk snak, så det er vigtigt, at virksomheder danner sig et overblik først. For meget af arbejdet skal ske i koden på ens site.”
Er det alle virksomheder, som de regler gælder for?
“EU har defineret det således, at det gælder for alle virksomheder i EU med mere end 10 ansatte og en omsætning på over 2 millioner euro.”
Bedre SEO? Mere omsætning? Eller handler det om ansvarlighed?
Hvad kommer det praktisk til at betyde? Hvordan overholder man den lovgivning?
“Det er min overbevisning, at det formentlig bliver Digitaliseringsstyrelsen, der skal være ansvarlig for kontrol og sikre, at kravene bliver overholdt. De har overfor det offentlige hidtil brugt to værktøjer i forbindelse med kontrollen, hvor ‘den forenklede’ monitorering har været mest brugt. Hertil bruger de værktøjet QualWeb, som automatisk kan foretage en analyse af dit site baseret på en række gængse krav fra WCAG 2.1.”
Det bliver igen meget teknisk. Helt praktisk: Hvordan går man i gang?
“Først og fremmest skal man have sin webside gennemgået. Det største arbejde kommer til at være i den kode, som ens site repræsenterer. Derefter vil der være en del content-arbejde. Der vil være krav til beskrivelse af billeder på ens site, fonte, baggrund osv. Alle krav står heldigvis tydeligt beskrevet i dokumentet WCAG 2.1. Det er vigtigt at understrege, at reglerne gælder for digitale tiltag og udgivelser, foretaget efter juni 2025 og altså ikke det, man har lavet tidligere.”
Har I selv arbejdet med løsninger endnu? Eller hvad gør jeres kunder?
“Vi er i fuld gang med et stort teknisk grundarbejde. Vi har skabt et godt overblik og rådgiver løbende vores kunder om tekniske og visuelle tiltag. Det er min overbevisning, at det er en rigtig god idé at være på forkant. God tid kan nemlig være med til at give dig lov til, at se det her som en stor mulighed. Det er nemlig et muligt forretningsområde for e-handelsvirksomheder, at de bliver mere tilgængelige for flere folk.
Der er jo tale om ret mange mennesker, der står med disse udfordringer. Så modsat GDPR er der virkelig nogle fede gevinster ved det på den korte bane. Der er også flere afledte effekter. Google kigger jo typisk på det content, du leverer. Så der er også mange SEO-muligheder, og det vil uden tvivl være guf for bedre placeringer på Google at være på forkant her. Men vigtigst synes jeg også, at det er det rigtige og ordentlige at gøre, når de sikrer sig, at alle er med!”
dontt.dk følger løbende med, og Nikolaj har lovet at vise nogle af de løsninger, som de laver for danske e-commerce brands.”
Stort interview
Kom tættere på det populære e-com bureau her. Vi har tidligere lavet et stort interview med Erik Holflod Jeppesen og Kiranan Luxmy, som er co-founders af GRAFIKR.
“GRAFIKR: “Det betaler sig at gøre sig umage”
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.