🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.
I næste uge (3.-7. august) bliver København igen centrum for den internationale modebranche. Copenhagen Fashion Week samler designere, indkøbere, brands, medier og modeinteresserede fra hele verden til en uge fyldt med modeshows, lanceringer og events.
Og nu inviteres endnu flere med indenfor.
Det franske ølbrand 1664 og Copenhagen Fashion Week inviterer nemlig til åbne storskærmsvisninger af nogle af de mest populære shows fra det officielle program. Formatet er allerede en succes i flere internationale modebyer, og nu kommer det for første gang til København.
"Storskærmsvisninger af modeshows er blevet et populært fænomen under modeuger i blandt andet Paris"

Emilie J. S. Thomas, Brand Manager for 1664

Cecilie Thorsmark, CEO for Copenhagen Fashion Week
"Stemningen minder om det, man kender fra en landskamp på storskærm"
Emilie Thomas, Brand Manager for 1664 i Danmark, fortæller:
“Alle taler om modeugen, men de færreste får mulighed for at opleve den fra første række. Det vil vi gerne lave om på. Derfor inviterer vi alle med, når vi viser eksklusive shows fra modeugen på storskærm. To af showsene streames direkte, så man oplever dem i det øjeblik, modellerne træder ud på catwalken.”
Storskærmsvisninger af modeshows er blevet et populært fænomen under modeuger i blandt andet Paris, Marseille, Bordeaux, Lyon og New York, hvor hundredvis, og i nogle tilfælde tusindvis, af modeinteresserede samles på barer og kultursteder for at følge visningerne sammen.
Emilie Thomas fortsætter:
“Stemningen minder om det, man kender fra en landskamp på storskærm. Man er sammen med andre, der glæder sig til at opleve, hvad der sker i det sekund, det rent faktisk foregår. Musik, kolde øl og publikums reaktioner er med til at forvandle streamingen til en festlig fællesoplevelse.”
Cecilie Thorsmark, CEO for Copenhagen Fashion Week, supplerer:
“Vi er meget glade for at fortsætte vores mangeårige partnerskab med 1664, et partnerskab, der har gjort de ikoniske blå glasflasker til en genkendelig del af Copenhagen Fashion Week. Med lanceringen af 1664 x CPHFW Viewing Party introducerer vi et nyt format, der giver endnu flere mulighed for at følge udvalgte øjeblikke og komme tættere på kreativiteten omkring Copenhagen Fashion Week.”
Arrangementet finder sted torsdag den 6. august kl. 14.00-20.00 på Niels Hemmingsens Gade 12 i København K.
Alle er velkomne, og der bydes på en gratis 1664, med eller uden alkohol samt snacks.
Programmet byder på ét show i timen fra modeugens officielle SS27-program. To af visningerne streames live fra catwalken, mens de øvrige shows er kurateret fra modeugens første dage. Derudover kan gæsterne opleve en DJ, udstillinger med tidligere designsamarbejder og et kig bag kulisserne på, hvordan et modeshow bliver til.
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


