🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.

Den fornuftige danske kanariefugl pipper igen. Birdie udvider nu universet med en række nye designprodukter til hjemmet efter succesen med deres ikoniske indeklimafugl. Nyhederne blev præsenteret under årets 3daysofdesign i København.

Siden 2022 har Birdies kanarieformede luftmåler været virksomhedens eneste produkt. Den har siden fundet vej til mere end 70.000 hjem i over 70 lande, og den succes har givet mod på mere.

Interessen for de nye produkter er allerede stor. Virksomheden har nemlig rejst mere end 800.000 amerikanske dollar gennem crowdfunding allerede i løbet af den første uge af sin Kickstarter-kampagne.

"Målet er at skabe teknologi, som mennesker faktisk har lyst til at leve sammen med"

Birdie

De nye produkter tæller Birdie Pro, en videreudvikling af den nuværende luftmåler med app-understøttelse og smart home-integration, Birdie Podium, der gentænker luftrenseren som et møbel, samt Birdie Flame, et LED-lys, der kan tændes med hånden og pustes ud som et rigtigt stearinlys, men uden røg og partikler.

Hans Augustenborg, co-founder hos Birdie, fortæller:

“Birdie startede med en simpel idé: at gøre usynlig luftkvalitet synlig. Med denne kollektion tager vi idéen et skridt videre og udvikler os fra ét produkt til et bredere designbrand med fokus på sundere liv indendørs. Målet er at skabe teknologi, som mennesker faktisk har lyst til at leve sammen med.”

Fælles for de nye produkter er, at de kombinerer funktion med design. Tanken er, at teknologien skal falde naturligt ind i hjemmet i stedet for at ligne klassiske elektroniske gadgets.

Det er samtidig en videreførelse af den idé, Birdie blev skabt ud fra tilbage i 2022. Dengang ønskede medstifter Hans Augustenborg at gøre det lettere at holde øje med indeklimaet ved at minde folk om en af de mest simple løsninger: at åbne vinduet.

Kollektionen forventes at komme til salg fra november 2026. Birdie Pro kan allerede nu bestilles gennem virksomhedens Kickstarter-kampagne.

Hans Augustenborg Birdie

Hans Augustenborg, Co-founder Birdie


Hvorfor er indeklima vigtigt?

Vi tilbringer op mod 90 procent af vores liv indendørs, ofte i rum hvor luftkvaliteten ikke er optimal. Det kan påvirke vores velbefindende og er blandt andet blevet sat i forbindelse med hovedpine, allergi, astma og søvnproblemer.

En af de mest effektive måder at forbedre indeklimaet på er samtidig også en af de enkleste: at lufte ud. Sundhedsmyndigheder anbefaler da også, at man åbner vinduerne flere gange dagligt.

Birdie bygger dermed videre på idéen om, at noget så simpelt som at åbne vinduet stadig er en af de mest effektive måder at forbedre indeklimaet på.


Vi anbefaler: Her er 8 steder, du skal opleve i år på Bornholm!


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center