Man skal have tungen lige i munden for at følge med i Joe & The Juices udvikling og tiltag den seneste tid. Alene fra i sommers til nu har man åbnet House11, lanceret samarbejdet med Hansen Is, præsenteret verdens bedste tennisspiller som frontfigur, etableret nye community-klubber, opdateret appen og meget mere i rejsen mod at blive et globalt fødevare- og drikkevarebrand.
Man har ligeledes rundet 450 lokationer verden over, og i denne uge har man indgået et globalt samarbejde med et af verdens mest kendte varemærker, nemlig Bentley.
Partnerne fortæller, at samarbejdet kombinerer biler, kaffe og kultur på en helt ny måde. Omdrejningspunket er en unik Bentley Bentayga, hvor bagagerummet er omdannet til en mobil kaffebar med barista-standard, designet af Bentley. Men planerne rækker ud over den. Det kommer vi tilbage til.
"Vi ønskede en global brandpartner, der ville være helt uventet"


Vision om at forbinde mennesker gennem god kaffe, design og kultur
Bilen, som er klædt i Bentley Green og Joe’s Signature Pink med dobbelte logoer, har alt fra indbygget kaffekværn og espressomaskine til køleskab. Installationens design gør det muligt at servere kaffe ved events og kulturelle samlinger, hvorefter den kan gemmes væk, når bilen kører videre.
Kasper Garnell, Global VP of Brand hos Joe & The Juice, fortæller:
“Dette samarbejde bringer to brands sammen med et fælles fokus på kvalitet og oplevelse. Bentayga’en repræsenterer vores vision om at forbinde mennesker gennem god kaffe, design og kultur, og vi er begejstrede for at dele den med fællesskaber verden over.”
Bentley x Joe & The Juice Bentayga’en skal i de kommende måneder på international tour til kulturelle, lifestyle- og designevents. Det fulde partnerskab lanceres i 2026.
Ben Whattam, Director of Marketing hos Bentley Motors, supplerer:
“Vi ønskede en global brandpartner, der ville være helt uventet. Vores nye samarbejde med Joe & The Juice handler om at give vores fællesskab ekstraordinær kaffe og ekstraordinære biler: Det fejrer vores håndværk, samtidig med at det tilbyder en unik måde at forbinde og engagere sig med brandet på.”
Bentayga’en blev første gang vist frem ved et launch-event den 27. september på Duke of London, hvor fans, kunder og medier kunne opleve bilen og nyde kaffe og juice.
Vi følger løbende.


WEEKLY BRIEF
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!