Bianca Brangstrup er CEO og medejer af Vitaviva, hvor hun har gjort kosttilskuddet kendt og populært blandt tusindvis af danskere. Nu står hun – sammen med en række andre fagpersoner – bag VIPPA, et helt nyt helbredsunivers med fokus på forebyggelse og holistisk sundhed. Her kombineres avancerede helbredsundersøgelser med træning, saunagus og mentale værktøjer som breath work – alt skræddersyet til den enkelte.
Vi har mødt Bianca og talt med hende om, hvordan hun og VIPPA-teamet ser på forebyggende sundhed, og hvordan det kan nytænkes i Danmark.
"Mit personlige drive for at blive en del af VIPPA startede, da Pernille allerede havde grundlagt projektet og søgte en samarbejdspartner. Over en kop kaffe blev det klart, at det skulle være mig"

Bianca Brangstrup
Bianca, Lad os starte med det oplagte. Hvad gemmer der sig bag universitet VIPPA?
“Universitet VIPPA er et lægefagligt sundhedshus med fokus på hele mennesket. Vores kerneydelse er den forebyggende helbredsundersøgelse, VIPPA VITAL, der giver et solidt fundament for sundhed gennem viden, indsigt og mulighed for at tage aktiv kontrol over sin egen sundhed. Gennem avancerede biokemiske analyser og en grundig klinisk vurdering får du et klart billede af kroppens funktioner og eventuelle ubalancer, som kan tages hånd om.
Undersøgelsen retter sig mod de største sundhedsudfordringer i verden: kardiovaskulære sygdomme, cancerrisiko samt mentale og neurologiske lidelser, hvor søvn, kost og motion er centrale nøglefaktorer.
Udover helbredsundersøgelserne tilbyder vi pilates, reformer, EMS-træning og saunagus, så man også kan styrke kroppen gennem bevægelse og velvære. VIPPA er tænkt som et univers, hvor mennesker kan blive inspireret, føle sig trygge og være præcis, som de er, samtidig med at de får redskaberne til at leve et sundere og mere balanceret liv.”
"VIPPA adskiller sig fra traditionelle sundhedsklinikker ved sit stærke fokus på individet. Vi tror ikke på standardløsninger"
Hvordan adskiller VIPPA sig fra traditionelle sundhedsklinikker?
“I modsætning til andre helbredsundersøgelser til virksomheder, fokuserer vi på strategier og præventive tiltag, som tilgodeser individets sundhed, ikke kun nu og det næste år, men de næste 10 år.
VIPPA adskiller sig fra traditionelle sundhedsklinikker ved sit stærke fokus på individet. Vi tror ikke på standardløsninger, men tilbyder skræddersyede undersøgelser og rådgivning, der tager højde for den enkeltes unikke sundhedsbehov.
Vores arbejde bygger på videnskabelig evidens, og vi benytter de mest anerkendte metoder og teknologier.
Vi tilbyder ydelser, der går ud over det, der normalt findes i det danske sundhedssystem, med fokus på forebyggelse fremfor behandling. Kort sagt: VIPPA styrker sundheden på et individuelt niveau og sætter nye standarder for, hvad forebyggende sundhedspleje kan være.”
Hvad er de mest udbredte udfordringer, folk kommer til jer med?
“Selvom VIPPA primært arbejder forebyggende, er det ofte, når folk oplever symptomer, at de tager skridtet og får lavet en helbredsundersøgelse. De mest udbredte udfordringer, vores klienter kommer med, spænder bredt – fra stress og hjerte-kar-udfordringer til hormonelle forandringer og overgangsalder. Mange oplever også smerter, hovedpine eller fordøjelsesproblemer, herunder ubalancer i tarmfloraen.
Vores tilgang er at undersøge hele mennesket, så vi kan identificere underliggende årsager og hjælpe med at forebygge fremtidige helbredsproblemer.”

Fokus på høj faglighed fra starten
Hvem er med i projektet?
“Bag VIPPA står fire partnere: Pernille Bak Craner, Peter Stemann Andersen og Jonas Olalla Sylvest og jeg selv. Vi er alle fagpersoner med forskellige baggrunde inden for medicin, psykoterapi, administration, økonomi og digital strategi. Sammen har de en vision om at nytænke forebyggende sundhed og skabe et sundhedshus, der tager udgangspunkt i hele mennesket, både fysisk og mentalt.
Vores lægeteam består af nøje udvalgt erfarne læger og specialister. Teamet ledes af Peter Stemann Andersen, VIPPA’s CMO og overlæge på Rigshospitalet, hvilket sikrer høj faglighed, præcision og kvalitet i hver undersøgelse – altid med empati og fokus på det hele menneske.
Sammen med vores kompetente trænere og administrative medarbejdere skaber vi den særlige stemning og helhedsoplevelse, VIPPA er stolte af.”
Hvad er ambitionerne for VIPPA
“Ambitionerne for VIPPA er at skabe et stort og nytænkende sundhedsunivers, hvor forebyggelse og helhedsorienteret sundhed er i centrum – både fysisk og mentalt. Vi vil gå længere end de standardiserede tilbud i det danske sundhedssystem og tilbyde evidensbaserede, skræddersyede helbredsundersøgelser og avancerede analyser, der giver dybere indsigt i den enkeltes sundhed.
Vi ønsker ikke kun at styrke individets sundhed, men også at gøre en forskel i virksomheder gennem VIPPA Corporate, hvor vi tilbyder helbredsundersøgelser og sundhedstiltag til medarbejdere. Vi ved, hvor stor betydning forebyggelse har – både for trivsel og økonomi – og vil hjælpe virksomheder med at skabe sundere, mere bæredygtige arbejdspladser.
Vores mål er at forebygge frem for at reparere, finde årsager frem for blot at behandle symptomer, og støtte mennesker i at bevare og forbedre sundhed gennem hele livet. VIPPA skal være et sted, hvor faglighed, præcision og empati går hånd i hånd, og hvor man kan føle sig inspireret, tryg og mødt som det hele menneske, man er.”
"Jeg har også lært, hvor vigtigt det er at bygge et stærkt team"
Hvad var dit personlige drive til/bag at starte VIPPA?
“Mit personlige drive for at blive en del af VIPPA startede, da Pernille allerede havde grundlagt projektet og søgte en samarbejdspartner. Over en kop kaffe blev det klart, at det skulle være mig. Som CEO for kosttilskudsfirmaet VITAVIVA har jeg erfaret de udfordringer, folk står overfor, og jeg ved, hvor vigtig forebyggelse er fremfor først at reparere, når problemerne allerede er opstået.
Jeg havde længe ledt efter nogen, der delte min vision om at gøre mere end det, det danske sundhedssystem typisk tilbyder. Efterfølgende sluttede Peter og Jonas sig til projektet, hvilket har været afgørende for at skabe den helhed, som VIPPA er i dag.”
Hvad har du selv lært mest af i arbejdet med VIPPA indtil nu?
“Det, jeg har lært mest af i arbejdet med VIPPA, er, hvor kompleks og individuel sundhed egentlig er. Selv med stor faglig viden er det tydeligt, at standardløsninger ikke rækker – man skal forstå hele mennesket, for virkelig at kunne forebygge og skabe varige resultater.
Jeg har også lært, hvor vigtigt det er at bygge et stærkt team, hvor forskellige kompetencer spiller sammen – fra læger og specialister til trænere og administrative medarbejdere. Det er først, når alle disse brikker fungerer sammen, at vi kan skabe en helhedsoplevelse.”
WEEKLY BRIEF
Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!