Malerwebshoppen DecoFarver fortsætter sin vækstrejse og bevæger sig nu endnu dybere ind i danskernes hjem. Med opkøbet af tapetforretningen Tapetcompagniet tager virksomheden et markant skridt ind på et område, de ser et stort potentiale i – både kreativt og kommercielt.
Det er ifølge stifter og medejer Jesper Laursen en naturlig forlængelse af virksomhedens strategi.
Tidligere har vi talt med Jesper om, hvordan DecoFarver satser benhårdt på samspillet mellem online og offline. Deres ambition er at skabe et univers, hvor kunden både kan blive inspireret digitalt – og mærke og opleve produkterne fysisk. Med dette opkøb får den strategi endnu en dimension.
”Hvis vi lykkes med tapet på samme måde, som vi har gjort med maling, står vi med en markant stærkere og endnu mere spændende virksomhed i de kommende år,” siger han.
Vi har har talt med Jesper Laursen fra DecoFarver om opkøbet og planerne fremadrettet.
Tapet er ikke bare noget, man skal købe – det er noget, man skal opleve.

Stifterne af DecoFarver: Jesper Laursen & Brian Dennis Jensen
"Hvis vi lykkes med tapet på samme måde, som vi har gjort med maling, står vi med en markant stærkere og endnu mere spændende virksomhed i de kommende år.”
Jesper, Hvorfor har I valgt at overtage Tapetcompagniet?
“Tapetcompagniets position i markedet gjorde det til en no-brainer. Vi ser et kæmpe potentiale i at tage markedsandele i et lidt “søvnigt” tapetmarked herhjemme. Kombinationen af en stor portefølje af B2B-kunder og eksklusive eneretsaftaler med nogle af de stærkeste tapetbrands i Europa giver os en unik mulighed for at skalere forretningen yderligere. Hvis vi lykkes med tapet på samme måde, som vi har gjort med maling, står vi med en markant stærkere og endnu mere spændende virksomhed i de kommende år.”

"Det er et naturligt skridt for os"
Hvad var det særlige ved Tapetcompagniet, der gjorde dem interessante for jer?
“Det er sjældent, man støder på en virksomhed med så dybe relationer i markedet og så stærke rettigheder til eksklusive tapetbrands. Tapetcompagniet har bygget noget op, som er svært at kopiere – både på B2B-siden og i forhold til sortiment. Det gør dem ikke bare interessante, men strategisk vigtige for os, hvis vi vil accelerere vores position på tapetområdet.”
Hvordan passer tapet ind i jeres overordnede strategi for DecoFarver?
“Tapet er en naturlig udvidelse af vores sortiment. Vi har allerede succes med at gøre det let og inspirerende at vælge maling – og den samme tilgang vil vi nu overføre til tapet. Det handler om at gøre det tilgængeligt, kurateret og inspirerende for både private og professionelle. Hvis vi lykkes her, åbner det op for nye kundegrupper og flere krydssalg i vores eksisterende forretning.”
Vores drive ligger i at gå mod strømmen

Kommer Tapetcompagniet til at eksistere som selvstændigt brand, eller bliver det helt integreret i Decofarver?
“Tapetcompagniet fortsætter som et selvstændigt brand under DecoFarver-paraplyen. Det er et stærkt navn med et klart fagligt afsæt, og det ønsker vi at bygge videre på – ikke udviske. Fremadrettet bliver Tapetcompagniet vores dedikerede B2B-univers for tapetkunder, mens DecoFarver kommer til at løfte tapetdelen mod privatmarkedet med den synlighed og trafikmotor, vi allerede har opbygget.”
Kommer vi også til at se tapet i jeres fysiske butikker?
“Det gør man allerede. Vi har Danmarks største showroom for tapet i vores butik i Aarhus (Tapethuset), og er i fuld gang med at etablere en dedikeret tapetafdeling i vores butik i Odense. Tapet er ikke bare noget, man skal købe – det er noget, man skal opleve. Derfor satser vi på inspiration, rådgivning og et kurateret udvalg, hvor kunderne virkelig kan mærke mulighederne i at bruge tapet som en aktiv del af deres indretning.”
Get smarter, faster!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.