🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.


Zalando har fået en stærk start på 2025 med både vækst og forbedret indtjening.

Det var budskabet i dag, da den Berlin-baserede gigant – og Danmarks mest benyttede webshop – præsenterede resultaterne for første kvartal. Co-CEO og konstitueret CFO, David Schröder, kunne fortælle, at omsætningen er steget med 7,9 % til 2,4 mia. euro, mens overskuddet (EBIT) landede på 46,7 mio. euro – op fra 28,3 mio. euro sidste år. Man forventer et overskud på mellem 530 og 590 mio. euro for hele året.


Mere vækst, mere loyalitet, mere livsstil

Zalando

Antallet af aktive kunder voksede til 52,4 millioner, en stigning på 2,9 millioner på tværs af Zalandos 13 markeder – herunder Danmark.

På pressemødet blev flere markante initiativer fra årets første tre måneder fremhævet. Blandt andet partnerskabet med den ikoniske designer Diane von Furstenberg, hvor Zalando blev DVFs eksklusive retailpartner i Europa. (Det dækkede vi her: “Diane von Furstenberg: ‘Generøsitet er den bedste investering’”).

Zalando lancerede desuden det LVMH-ejede brand Marc Jacobs på platformen. Af danske tiltag markerede Les Deux sig med deres YALE-kollektion, som blev lanceret i samarbejde med Zalando ved et stort event i Berlin. (Læs mere her.)

Derudover rulles Zalandos nye “boards”-funktion nu ud i alle markeder. Det er personligt kuraterede opslagstavler med fokus på trends og livsstil. Over én million kunder har allerede interageret med funktionen, og næste skridt bliver at give brugerne mulighed for selv at skabe og dele deres egne boards.

Diane von Furstenberg
Les Deux Zalando

Zalando: Danmark er et vigtigt marked for os

Zalando fortsætter med udrulningen af det opgraderede loyalitetsprogram, Zalando Plus, som nu er live i 13 markeder, og hvor over 15 % af kunderne allerede er tilmeldt.

Fabio Baum, Direktør for Norden & Benelux hos Zalando, fortæller:

“Danmark er et vigtigt marked for Zalando, og jeg er glad for, at vi nu kan belønne vores kunders engagement med eksklusive fordele og imødekomme deres behov i endnu højere grad. Zalando har i dag præsenteret et stærkt resultat for første kvartal med accelereret vækst og øget rentabilitet, hvilket viser, at vi leverer på vores økosystemstrategi. En af de vigtigste søjler i Zalandos strategi er differentiering gennem kvalitet – både i de brands og produkter, vi tilbyder, og i den samlede oplevelse. Samtidig arbejder vi på at opbygge stærkere og mere meningsfulde relationer til vores kunder ved at se på deres behov på tværs af hele kunderejsen.”

Fabio Baum

Fabio Baum

Fastholder forventninger til 2025

Zalando fastholder sine forventninger til hele 2025 – også selvom verden omkring os er præget af store økonomiske og politiske forandringer. De regner med at øge både deres samlede handel og omsætning med 4 til 9 % sammenlignet med sidste år. Samtidig forventer de et overskud (EBIT) på mellem 530 og 590 mio. euro. Tallene er uden at medregne det mulige opkøb af konkurrenten ABOUT YOU, som Zalando lige nu arbejder på at få i hus.


Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.