Samtale med Alexander Augustesen, CEO & Co-founder, Zuuvi.

De seneste år har Danmark imponeret på den internationale techscene med flere interessante platforme. En af dem, som allerede har vist sit værd, er Zuuvi.
Zuuvi er en automatiseret designplatform, der gør det nemmere for “marketing og design” at producere digitale kreativer på få minutter. De har allerede kunder over hele verden og er højt værdisat.

Bag virksomheden står den 29-årige Alexander Augustesen, eller bare Alex som han bliver kaldt på kontoret. Vi mødtes med ham på Zuuvis hovedkontor i København.
Alexander har en lidt anderledes historie, da han egentlig havde en plan om at blive professionel fodboldspiller.

Her er ugens creator-samtale med Alexander Augustesen, CEO & co-founder af Zuuvi.

Zuuvi er en automatiseret designplatform, der gør det muligt for marketingteams og designere at producere digitale kreativer på få minutter. Zuuvi er i dag en af de markedsledende 'Creative Management Platforms', der hjælper virksomheder som Toyota, SVT, Axel Arigato og nogle af de største tele- og e-handelsvirksomheder i Skandinavien og Holland. Vi fokuserer på virksomheder, der værdsætter kreativ frihed og ønsker mere fleksibilitet i samarbejdet mellem design og markedsføring.


Alexander Augustesen

Alexander Augustesen, CEO & Co-founder, Zuuvi


Allerførst, Vil du ikke lige præsentere dig selv for vores læsere?

”Selvfølgelig! Jeg hedder Alexander, er lige blevet 29 år og er som sagt CEO & Co-founder i Zuuvi. Jeg har nok haft en lidt anderledes “skole” end de fleste andre direktører. Jeg har været professionel fodboldspiller, så jeg er uddannet i et elitemiljø, men har så ikke en længeregående uddannelse. Jeg kom som 15-årig til F.C. København og troede at det var den vej jeg skulle gå. Det var ikke kun en drøm, for hele mit liv blev bygget op omkring fodbolden dengang. Jeg flyttede tidligt hjemmefra og alt fra skole, familiebegivenheder og venner blev planlagt efter fodbolden. Men sådan skulle det ikke gå, og så skulle jeg ud at genopfinde mig selv.”

“Jeg kom som 15-årig til F.C. København og troede det var den vej jeg skulle gå."

Var det som at miste noget af sin identitet?

“Meget. Jeg var jo fodboldspilleren Alexander. Det meste af mit netværk var fodbold. Du ved jo selv, hvor meget tid man bruger på det. Så da jeg godt vidste, at jeg ikke blev “verdens bedste fodboldspiller” og man skulle ud at have sig et rigtig job, så var det da en helt ny verden for mig.

F.C. København gjorde egentlig meget ud af at skabe det hele menneske. Så jeg tror heller ikke man kunne have gjort det anderledes. Men det var stadig virkelig hårdt dengang. For når jeg ser tilbage på det nu, så var det jo også spændende. Jeg var stadig ung. Så der var mange muligheder, oplevelser og veje for mig. På bagkant er jeg også glad for det skete så tidligt, og ikke når jeg måske var i 30erne. Så tror jeg det havde været sværere.”

“Så der var mange muligheder, oplevelser og veje for mig."

Zuuvi

Men hvad gjorde du så?

“Jeg kom ind i et videoproduktionsselskab. Det var første gang at jeg havde søgt et job, hvis man ser bort fra da jeg havde været avisbud. Jeg er taknemmelig for jeg havnede der af flere grunde. Jeg kom i gang og fik noget ansvar indenfor salg og andre kommercielle opgaver. Det forelskede jeg mig totalt i. Det var super interessant, og der var nogle tydelige paralleller fra fodboldens verden, som jeg kunne se mig i. F.eks. “Man gør ikke kun det som der forventes, man gør det som der skal til, for at opnå sine målsætninger.”

Så jeg kom vel ret hurtigt i gang med en karriere i erhvervslivet. Men også hurtigt ud i virkeligheden. For det sluttede før tid. For at gøre en lang historie kort, så gik virksomheden “ud af det blå” pludselig konkurs. Det kom totalt bag på alle. På bagkant (igen) så lærte jeg meget af det. Først og fremmest havde jeg fået noget erfaring fra en rigtig arbejdsplads. Jeg lærte at sælge et produkt. Men jeg lærte også, at man som leder skal være transparent overfor mine medarbejdere. Sådan et chok kan man ikke byde nogen. Det har jeg taget med mig i Zuuvi. Vi deler virksomhedens nøgletal til alle medarbejdere i et månedligt møde.

"Der var et åbenlyst problem."

Men hvis vi spoler lidt frem i tiden. Så kommer du efterfølgende til et større marketingbureau. Hvornår opstår ideen til Zuuvi?

“Ja det er rigtigt. Jeg starter i stedet hos SpotOn Marketing, et digitalt bureau. Det var en helt anden historie. Det var en virksomhed i vækst, og vi endte faktisk med at blive opkøbt. Så der blev jeg endnu en oplevelse rigere fra erhvervslivet.

Selve ideen til Zuuvi opstod, da jeg kunne se hvor meget meget mere content vores kunder skulle bruge. I takt med folk blev mere og mere digitale, skulle de selvfølgelig bruge endnu mere materiale til de mange forskellige platforme. De processer var enormt omstændige. Når en kunde f.eks. skulle bruge 15 kreativer til web og 10 til social, så sendte jeg opgaven videre til vores dygtige designere. De sendte så noget retur, og så var der typisk et par ændringer frem og tilbage. Det hang slet ikke sammen.Især fordi det tit skal ske hurtigt for brandet. Det måtte kunne gøres smartere.

Det var grundtanken og missionen for Zuuvi. Vi konsumerer mere og mere. Der skal produceres mere og mere. Der var et åbenlyst problem.“

Zuuvi

Hvordan blev det så gjort konkret?

“Ting opstår, hvis man opsøger det. Den tidligere marketingchef i SpotOn Marketing blev ansat i et reklamebureau. Der lå en idé, der mindede om det, som jeg gerne ville ud at bygge og skabe i virkeligheden. Efter nogle gode snakke, så blev vi enige og jeg var fast besluttet på at løbe med den bold.

Og hvis vi spoler frem til i dag. Kort og godt. Hvad er det man kan bruge platformen til?

“Zuuvi er en automatiseret designplatform, der gør det muligt for marketing teams og designere at producere digitalt indhold. Det kan de gøre mere effektivt på tværs af alle de platforme de skal bruge indhold til. Vi gør det nemmere for brands, at holde en rød tråd og vigtigst af alt, så går de ikke på kompromis med kvaliteten. Så selvom du er professionel designer, så kan kan programmet også blive din bedste ven.”

"Ting opstår hvis man opsøger dem."

Og I har jo ramt noget. I har allerede en stor del af jeres omsætning i udlandet. Tænkte I globalt fra start?

“Jeg tror det er nødvendigt, hvis man laver tech og gerne vil løse et problem, at man tager de lange briller på. Find ud af hvordan det ser ud i den store verden. Det har vi gjort fra start. Vi ved godt at problemet med at skalere kreativ produktion, og give kreativiteten tilbage, er et globalt problem. Men vi kan sagtens teste på vores hjemmemarked, skabe en solid omsætning osv. Men alt bliver tænkt ind globalt.”

Hvad er ambitionenerne med virksomheden? Hvor er I om f.eks. 3 år?

“Der er vi verdens bedste og største automatiserede designplatform i verden. Udover det, så har vi et stort fokus på, at vi bliver kendt for vores gode kultur. Vi kalder vores ansatte for “Zuuvineers”. Det er de dygtigste mennesker, med den bedste energi og folk der giver mere end de tager. Det er vi kendt for på den internationale scene. Det er så vigtigt for mig, at folk arbejder mod samme mål og at man elsker at være her.”

Alexander Augustesen

"Vi har tænkt globalt fra start. Naturligvis."

Hvem har du selv været inspireret af?

“Det er nok lidt let at sige, men sådan en som Aaron Ross er umulig ikke at blive inspireret af. Jeg kunne nævne mange andre store techfounders. Men det er ikke fordi jeg dyrker dem, eller tager alt fra enkelte personer. Jeg tror mere det er områder, som jeg bliver inspireret af. Så må jeg sammenfatte det selv, fra dem der kommunikerer det givne stof/område.”

Er der nogen værdier du har taget med dig i Zuuvi?

“Ordentlighed og “don’t hide the bullshit”. Det går op og ned, når man bygger en virksomhed. Det er som at gå ind i en elevator og bare trykke løs på knapperne. Sådan er det. Der er mange flere udfordringer end der er succeser. Men når de kommer, så er det fandme fedt. Men det er vigtigt at kommuniker tydeligt overfor alle.”

Hvordan ser din hverdag ud?

“Den er egentlig ret struktureret. Det er altid mig som afleverer vores 2 drenge. Vi har ikke travlt om morgenen. Vi bor nordpå i en lille by, så trafikken mod byen er alligevel slem. Så det nyder vi med en stille og rolig morgen. Det er virkelig værdifuldt. Derefter tager jeg ind på kontoret. Jeg prøver at have et max på antal møder om dagen. Det er vigtigt for mig at have tid til at eksekverer også. Det er der vi gør en forskel for vores kunder og jeg for mine medarbejdere.”


Vi glæder os til at følge Alexander og Zuuvi videre færd. Følg med her på dontt.dk


Nysgerrig på mere?

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.